 |
| TURBO Udgivet på dansk blu-ray 6. marts 2014 af Twentieth Century Fox Home Entertainment |
DreamWorks Animation er tilbage med en kedelig 3D-CGI-animationsfilm om en snegl, der har en drøm om at blive en rigtig
racerbil.
Turbo har én sjov
idé som dybest set er titlen på
filmen: Hvad hvis en havesnegl fik en turbomotor på og deltog i Indianapolis
500? Se, det kunne være sjovt og spændende — i en fem minutters kortfilm!
David Soren har skrevet og instrueret Turbo, så han må også tage skraldet her. Turbo står nemlig i problemer til halsen:
Lad os starte med det mest presserende og oplagte: Filmen er
alt, alt, ALT for lang, og den frembringer stort set ingen grin. Spilletiden siger 86
minutter uden sluttekster, så det er jo egentlig ikke alverden. Man har faktisk
fornemmelsen af at første plot point kunne skydes af inden for 10 minutter
— og det bliver der faktisk lagt meget op til med energidrikke og farlig elektricitet osv. osv. Men vi skal
igennem en lille halv times snegleagtigt og gumpetungt 1. akt, før første plot
point (sneglens racerevner opdages — surprise!) reelt kommer i mål. Det er
laaaangt — og det føles endnu længere, fordi man vitterligt først får lov til
at grine 19 minutter (!!!) inde i filmen. Og med "man", henviser jeg
til mig selv og mine to sønner på 7 og 4 år. Og med "først lov til at grine" mener jeg for første og eneste gang!!
RÅDNE TOMATER?
I det hele taget har Turbo
katastrofale karaktermæssige og fortællemæssige problemer. Først og
fremmest starter problemerne dér hvor de sluttede i Pixars Biler og Biler 2 (2006 +
2011), som jo alt andet lige handlede om biler der helt naturligt associeres
med fart og tempo. I Turbo er det
dog snegle der er hovedpersonerne — og hvis Pixars havde et troværdighedsproblem
(hvordan har bilerne egentlig fået bygget hele verden op, når de kun har fire
gummidæk at rykke rundt med???), så har DreamWorks' snegle det i tifold: Her er
eneste legemsdel der kan bevæges deres tentakeløjne! De bruges så til gengæld
også flittigt til at kravle med, omfavne med, klappe med osv. osv. Det giver
ingen mening!
Derudover, fortællemæssigt, skal vi i Turbo først præsenteres for en voldsom klichefyldt og kompliceret
backstory, hvor vi ser hovedpersonerne i et blomsterbed i en fin og fornem
have, hvor de tilsyneladende lever af at høste tomater som de spiser — uden at
havens ejere gør nogen som helst indsigelse mod horderne af snegle der vælter
rundt i bedene???? Men mest problematisk er det dog, at efter hele 1. akt
droppes denne location og 90% af alle karakterer fuldkommen, og filmen tager os
derhen, hvor handlingen reelt begynder. Hvem sagde manuskriptproblemer!?
I et forsøg på at gøre historien dybere og give den flere
lag, introduceres der et par latinamerikanske taco-sælgere, Tito og Angelo, der
fungerer som spejlinger af snegle-hovedpersonerne, Theo/Turbo og Chet. Det skal
nok have været en rigtig god idé på papiret og ved møderne på DreamWorks, men i
filmen fjerner det fokus fuldkommen fra sneglene, og det er lige før at
menneskene og deres økonomiske og familiemæssige (og igen: kedelige,
klichefyldte) problemer overtager det hele. Det gør simpelthen, at man som seer
slår bremserne i og zoner ud...
Fik du set Turbo i biffen, og er du tosset med væddeløbssneglen, så er Fox's blu-ray et must i samlingen. Filmen står selvfølgelig knivskarpt og farverne er mættede og det hele ser lækkert ud. Der er også masser af familievenligt ekstramateriale med spil og musikvideoer og klip fra filmen. Mest opsigtsvækkende er den suverænt ringe dub, som noget af materialet er forsynet med. Så blev deadpan pludselig et reelt dansk ord.
