fredag den 7. oktober 2011

Ep. 11: Løvernes konge


SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST handler denne gang om den største og mest succesfulde 2D-tegnefilm nogensinde, nemlig Disneys Løvernes konge (Lion King, 1994).
       Løvernes konge har netop haft repremiere i ny 3D-udgave i USA; den danske bio-repremiere på samme 3D-udgave er p.t. sat til starten af 2012. Løvernes konge i 3D er gået ret godt i USA — og det har betydet, at Disney har sat gang i en hel stribe af 3D-transmogriffede tegnefilm, der også skal op i biffen derovre. Det ligner det store underholdningsimperiums sidste forsøg på at få noget brugbart ud af 3D-teknologien — for filmene fejler ikke noget, heller ikke i 2D.
       Men det er slet ikke 3D-udgaven det handler om i SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST, men derimod den smukke og skarpe blu-ray-udgave som Disney sendte ud for godt to uger siden: Løvernes konge i Diamond Edition. Og for at få det på det rene: Disney's Diamond Editions står for det ypperste Disney kan levere. Hverken Fantasia eller Fantasia 2000 kom f.eks. (af uvidste grunde) i Diamond Editions tidligere på året — men Løvernes konge gør altså. Problemet er at denne Diamond Edition er langt under den vanlige Disney-standard hvad ekstramateriale angår. Forklaring følger:

Ekstramateriale: Fluffy fyld, pinlige fejl, rygklapperi og genbrug!
Sagt med ét ord, så er det her den ringeste  Diamond Edition, som Disney har sendt ud — hvad ekstramaterialet angår — og som sådan fortjener den ikke Diamond Edition-labelen.
       For børnene er der en fire minutters bloopers og outtakes, som også er oversat til dansk. Det ligner noget som John Lasseter kunne have fundet på, fordi det var SÅ sjovt i Toy Story-filmenes endcredits. Fraklippene og bøfferne til LØVERNES KONGE er derimod direkte usjove! For både voksne og børn. Og så er de tydeligt produceret for nylig, hvilket får dem til at se direkte kiksede ud. Men de har danske stemmer, så børnene kan se med.
       Danske stemmer er der af uviste årsager ikke på børnekortfilmen / reklamespottet Discover 3D with Timon and Pumbaa. Den er der ikke så meget at sige om andet end: Mere fyld! Det føles som en vaskeægte men usjov reklame, fordi det er en vaskeægte, usjov reklame.
      Så har man også den mulighed at se Løvernes konge i en såkaldt sing-along-udgave, hvilket blot dækker over at der kommer tekster på sangene. Altså undertekster! Undertekster!!
       Heldigvis har Disney husket også at lægge bonusscenen The Morning Report som blev lavet og indsat i den såkaldte Platinum-udgave af Løvernes konge. I denne Diamond-edition er den scene pillet ud igen af den reelle film, men den er med i ekstramaterialet. Det er OK.
       Arkivmaterialet fra de ældre udgaver af Løvernes konge finder man under menupunktet Disney’s Virtual Vault, men man skal have sin blu-ray-afspiller hooked op på internettet, og det har jeg ikke, så jeg kan ikke se det her BD Live-materiale. Det er faktisk ret irriterende; angiveligt skulle der være 109 minutters ekstramateriale at finde her, og i enhver anden af Disneys Diamond Editions ville det ligge på en af diskene — dvd’en er der fin plads på. Men ikke her. Øv!
       Til gengæld er der da også et Interactive blu-ray gallery der er et slideshow med koncepttegninger og karakterudkast. Det er desværre ukommenteret, så man må lidt selv sammensætte sin egen historie om udviklingen af filmens design og koncept. Det er sgu også lidt øv...
       Men så er det jo godt, at der også er to nyproducerede featurettes til Diamond Edition’en: Pride of the Lion King og Lion King: A Memoir. I den første featurette (på 38 minutter) fortæller teaterproducenten Thomas Schumacher om udviklingen af Løvernes konge — som tegnefilm men egentlig mest som teatermusical, som Schumacher har en stor andel i. Det er meget anekdotebaseret, og halvdelen af de 38 minutter handler om hvor fantastisk netop musicalen er. Men der er da en 20 minutter med små, sjove, ufarlige, small-talk’ende anekdoter fra udviklingen af tegnefilmen. Mest interessant er den sektion der handler om komponisten Hans Zimmers arbejde med Elton Johns musik. At featuretten slutter med et stort title card der reklamerer for LION KING-musicalen over hele verden — det siger det hele!
       Lion King: A Memoir varer godt 18 minutter og ligner en ekstra sektion til Don Hahns fine dokumentar Waking Sleeping Beauty, som jeg havde oppe og vende i sidste episode af podcasten. Skrifttypen er den samme, Hahns rolige voiceover er den samme, brugen af interviewpersoner offscreen og arkivmateriale onscreen — det samme som i Waking Sleeping Beauty. Det gør denne lille featurette til den bedste i pakken; her handler det om filmen og filmens tilblivelse; vi hører om hvordan konceptet ændrede sig, men Hahn tør aldrig gå ind i de større problemer. Den personlige oplevelse som en 14-årig Jeffrey Katzenberg var udsat for og som satte sig så store følelsesmæssige spor i ham, at han brugte den som idé til Løvernes konge — ja, den får vi intetsteds på denne blu-ray, og her er det tydeligt at Hahn cirkler om den varme grød, og gerne vil fortælle den, men ikke kan. Hahn kunne også have dykket ned i beslutningen om at fyre den oprindelige instruktør på grund af “creative differences”, men ligesom i Waking Sleeping Beauty bliver det desværre ret overfladisk. Og så er slutningen på featuretten himmelråbende feel-good og direkte plat, når vi nu ved hvor store problemer, Disney baksede rundt med i kulissen i 1994. (En rasende Jeffrey Katzenberg forlod Disney i 1994 og dannede nærmest i trods Dreamworks sammen med Steven Spielberg og David Geffen.) Så altså: Don Hahns mini-dokumentar her er såmænd fin — den er bare ikke fin nok til en Diamond Edition.
       Endelig er der et ganske udmærket kommentarspor leveret af instruktørerne Roger Allers og Rob Minkoff igen sammen med Don Hahn. Det er ported over fra den gamle dvd-udgave, men er helt fint, hvis man ikke har hørt det før. Det er særligt spændende, de steder hvor de går i dybden med animationen og fortæller om arbejdet med computersystemet CAPS.
       Summa summarum: Det er en ret kedelig omgang ekstramateriale, præget af fluffy fyld, genbrug og internetbaseret materiale. Og så har disclaimeren også fået sit eget menupunkt inde under "Special Features" så det er tydeligt for enhver at denne her blu-ray langt fra er færdigproduceret. Jeg savner i den grad den nidkærhed og grundighed som har præget de andre Diamond Editions fra Disney; jeg savner især et nyt visuelt kommentarspor hvor filmens koncepttegninger, arkivmateriale og fotos fra tegnestuerne optræder og indarbejdes sammen med interviewklip og ærlige anekdoter fra 1990erne hos Disney — så man virkelig kan blive klogere på Løvernes konge. Det kan man ikke her.
       Skam jer, Disney!

Anime og Løvernes konge
Ud over Løvernes konge bærer tydeligt præg af Disneys idealiserede realisme og de storladne musicaloptrin, så bruger Disney-tegnerne også flere tricks fra japansk anime til at højne intensiteten og skabe en større og mere voksen tegnefilm.
       Lad os tage det sidste først: Aldrig har der i en Disney-film været en så ægte følelse af dommedag, som i den scene hvor Simba beskyldes for at have slået sin far ihjel af den onde Scar. Brugen af underlægningsmusik og kirkekor, Scars spøgelsesagtige fremtoning og scenens enkelhed / tomhed emmer af anime — men altså her i skøn forening med Disney-stilen.
       Men der er andre anime-træk i scenen hvor Mufasa lader livet. Den lille detalje, hvor han hopper op og griber fat i klippen med kløerne, er brudt op i tre-fire indstillinger der falder lynhurtigt efter hinanden, så udtrykket bliver mere dramatisk. Det minder slående om dåbsscenen hvor bevægelse af Simba, der løftes mod solen, også er brudt op i flere små indstillinger — det er selve livet der rækkes ud efter... powerful stuff!



Og da Scar skubber Mufasa ud over klippeskrænten fades lyssætningen omkring Mufasa ned i et-to sekunders tid, mens hans øjne til gengæld forbliver lysende og klare. Det virker meget stærkt, fordi det går imod den ellers så veletablerede realisme; her indser Mufasa selv (og via billedsiden også os) at Mufasa skal dø, så naturligvis slukkes lyset. Faldet foregår i slowmotion, og da vi klipper videre til Simba får vi en lang anime-agtig chok-zoom ud fra Simbas ansigt.





Også denne scene gentages som payoff senere i filmens klimaks — men med nye karakterer, og en chok-zoom-in som udtryk for Simbas nye viden. Dette match viser, hvilken perfektionisme filmen er konstrueret efter.





       Et lignende anime-stilistisk virkemiddel ses i klimaksscenen, hvor Scar og voksen-Simba slås med flammehavet som baggrund. Her foregår visse dele af scenen i slowmotion og med overblændinger mellem hver tegnefilmframe — der er simpelthen indsat en lille fade mellem hver frame, hvilket giver deres slåskamp et overjordisk og gudeagtigt indtryk, der selvfølgelig passer perfekt sammen med scenens øvrige virkemidler.



Multiplankameraet
Allerede i 1930erne baksede Disneys special effects-team med konstruktionen af det såkaldte multiplankamera, der skulle give tegnefilmene (først og fremmest Snehvide og de syv dværge, 1937) en øget realisme og dermed sikre at publikum gad se dem. Den første kortfilm der gjorde brug af multiplankameraet var "The Old Mill" (også 1937), se nedenfor...
       Det gamle analoge multiplankamera var en meget kompleks anordning: Selve kameraet var monteret øverst oppe, hvor det filmede lodret nedad igennem flere lag af glas, og på hvert lag glas lå der så en del af baggrunden, mellemgrunden eller forgrunden. Og hvert glaslag kunne så skubbes eller trækkes, hæves eller sænkes i uendeligt mange retninger, så baggrunden f.eks. kunne bevæges langsommere end forgrunden, eller så forgrundslaget kunne bringes ud af fokus når det skulle forestille at kameraet nærmede sig motivet. Men det hele var/er en illusion: Kameraet står helt stille hele tiden, det er lagene der bevæges frem og tilbage, op og ned.
       Multiplankameraet var så komplekst at bruge, at Walt Disney ansatte to ingeniører til at udregne præcis hvor mange millimeter de enkelte lag skulle forskubbes for at bevægelserne blev realistiske.
       Nu om dage bliver baggrundene i en tegnefilm selvfølgelig scannet ind i en computer og bevægelserne udregnet af den tilhørende software — men princippet er stadig det samme: Lag flyttes frem og tilbage foran et stillestående “kameraøje”.




Andreas Deja & Mark Henn
Andreas Deja var supervising animator på Scar i Løvernes konge. Før det var animator på bl.a. Taran og den magiske gryde (Gurgi), supervising animator på Hvem snørede Roger Rabbit? (Roger Rabbit), Skønheden og udyret (Gaston) og Aladdin (Jafar). Det udtryksfulde og overdrevne er en gennemgående rød tråd for Andreas Dejas værker — også efter Løvernes konge.
       Mark Henn var supervising animator på lille Simba i Løvernes konge. Læg mærke til at hans tidligere værker koncentrerer sig om feminine eller mere stilfærdige (realistiske?), indadvendte karakterer. Han har været supervising animator på Mesterdetektiven Basil Mus (Basil og Dawson), Oliver & Co. (Oliver), Den lille havfrue (Ariel), Bernard & Bianca: SOS fra Australien (Bernard og Bianca), Skønheden og udyret (Belle) og Aladdin (Jasmine). Efter Løvernes konge har Mark Henn ydermere været supervising animator for titelkaraktererne i både Pocahontas og Mulan, så han har spillet en helt afgørende rolle når det kommer til at føre Disney-prinsesserne op i vor tid.

 
Andreas Deja & Mark Henn





Jeffrey Katzenbergs hemmelige historie
I “Lion King — A Memoir”-featuretten fortælles der om Jeffrey Katzenbergs grundlæggende idé til Løvernes konge, men Don Hahn må tilsyneladende ikke inkludere Katzenbergs personlige oplevelser som politisk engageret, ung mand.
       I James B. Stewarts Disneywar (Simon & Schuster, 2006) løftes en flig af hvad det handler om, og at der faktisk ligger en ubehagelig, personlig erfaring bag:
“Not only was this his idea, but the coming-of-age aspect resonated deeply within Katzenberg. At one of the script meeting he told a story of his own loss of innocence while working in the 1972 presidential campaign of John Lindsay. As an advance man he took hundreds of thousands in unrecorded cash campaign contributions including a cash-filled envelope from a man who subsequently profitted enormously from dealings with the city. Cash contributions weren’t illegal at the time, but bribery was, and Katzenberg ended up being subeoned by a grand jury, investigating Lindsay and the businessman. Though no charges resulted, it was a searing education in money and politics for Katzenberg, and as he told the story he choked up and couldn’t continue. A rare display of emotion.”

Næste episode
SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST er tilbage om 14 dages tid med episode 12, der kommer til at handle om Idiots and Angels, en independent tegnefilm fra 2008 skrevet, instrueret og produceret af tegnefilm-auteuren Bill Plympton.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar