Viser opslag med etiketten Canada. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Canada. Vis alle opslag

lørdag den 9. februar 2013

Ep. 40: Annie Awards 2013



TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage efter en lang juleferie. Denne gang med fokus på de netop overståede Annie Awards, hvor animationsbranchen priser og hædrer sig selv.
       I denne episode kigger jeg nærmere på de Annie-nominerede kortfilm sammen med animationsproducer Claus Toksvig fra Arsenalet i Viborg — eller i det mindste dem som vi kunne få fat i og se til episoden. Episode 40 byder også på tre blu-ray-anmeldelser.
       Og så har TEGNEFILMPODCASTEN fået et auditivt ansigtsløft. Nu er du advaret!
       Programmet for episode 40 ser således ud:

  • 00:00 Intro
  • 05:48 Anmeldelse: ParaNorman
  • 09:51 Anmeldelse: Persona 4
  • 14:24 Anmeldelse: Peter Pan
  • 18:48 Interview med Claus Toksvig: Om Annie Awards
  • 29:04 Interview fort.: "Eyes on the Stars"
  • 35:04 Interview fort.: Bill Plymptons couch gag i The Simpsons
  • 41:25 Interview fort.: "Bydlo" + "Kali the Little Vampire"
  • 52:28 Interview fort.: "Paperman"
  • 1:05:57 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

Tak til...
TEGNEFILMPODCASTEN har fået ny temamusik af tyske Beat.Bourdeaux. Hør mere til bandet/projektet på Jamendo.com.
       Og en særlig stor tak til skuespiller Julie Agnete Vang, der har været så FANTASTISK SØD at optage en stribe speaks til podcasten her. Se hende blandt meget andet godt i DR's Borgen.

Julie Agnete Vang


Blu-ray-anmeldelser


ParaNorman
Udsendt på dansk blu-ray i 3D og 2D af Universal d. 29. januar 2013.
       ParaNorman er dømt til at blive en Halloween-klassiker. Animationen er U-OVER-TRUFFEN. Og det er filmens mix af humor og gys og horrorfilm-referencer så sandelig også.






Persona 4
Udsendt på engelsk blu-ray af Manga Entertainment UK d. 24. december 2012.
       Genopkog af fortærskede anime-klicheer. De store Personas er endnu en gang Pokémon, Bakugan, Beyblade, eller hvad vi nu har... Animationen er billig, karaktererne MEGA-irriterende. 



Peter Pan 
Udsendt på dansk blu-ray af Disney af Disney d. 8. januar 2013.
       En tegnefilmklassiker. Filmen er smukt animeret og har aldrig set flottere ud end den gør på denne blu-ray. Uforståeligt at vi skal spises af med en almindelig, kedelig udgave hvor ekstramaterialet er pinagtigt genbrug fra tidligere dvd-udgaver.



Annie Awards 2012
Lørdag d. 2. januar uddelte ASIFA årets Annie til den bedste animation i 2012. Af de mange priser, er de to mest interessante nok prisen til bedste animerede spillefilm og bedste kortfilm.
       Listen over animerede spillefilm så ud som følger:
  • Brave (Pixar)
  • Frankenweenie (Disney)
  • Hotel Transylvania (Sony)
  • ParaNorman (Laika)
  • Rise of the Guardians (DreamWorks)
  • The Pirates! Band of Misfits (Aardman)
  • The Rabbi's Cat (GKids)
  • Wreck-it Ralph (Disney) som vandt prisen for bedste animerede spillefilm

Listen over animerede kortfilm så ud som følger:
  • "Brad and Gary" (Illumination)
  • "Bydlo" (NFB)
  • "Eyes on the Stars" (StoryCorps)
  • "Goodnight Mr. Foot" (Sony)
  • "Kali the Little Vampire" (NFB)
  • "Maggie Simpson in the Longest Daycare" (Gracie Films)
  • Bill Plymptons couch gag fra The Simpsons (Gracie Films)
  • "Paperman" (Disney) som vandt prisen for bedste animerede kortfilm

"Eyes on the Stars" er tilgængelig på Youtube:




Bill Plymptons couch gag fra The Simpsons er på Dailymotion:




"Paperman" er også på Youtube:




"Bydlo" og "Kali the Little Vampire" bliver tilgængelig via NFB's website til marts.
Lige nu er en trailer til begge film dog tilgængelige:






Der er også kun en trailer på "Maggie Simpson in the Longest Daycare":



Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Dækningen af årets store prisuddelinger fortsætter i episode 41 af TEGNEFILMPODCASTEN. Her er det de Oscar-nominerede animerede spillefilm der kommer under lup. Spørgsmålet er om Wreck-it Ralph også går hen og snupper Oscar'en. TEGNEFILMPODCASTEN giver et kvalificeret bud. Og så er der anmeldelser af hele tre nye Disney-blu-rays. Glæd dig!
       Episode 41 af TEGNEFILMPODCASTEN er online og klar til download søndag d. 24. februar — så du har tid til at høre hele episoden inden Oscar-uddelingen løber over skærmen natten til mandag.
       På genhør!

lørdag den 11. februar 2012

Ep. 20: Oscar-nominerede kortfilm, 2011


Så er det ved at være Oscar-uddelingstid, og derfor kigger TEGNEFILMPODCASTEN nærmere på tre af de nominerede animationskortfilm — vel at mærke de tre som er tilgængelige for os almindelige mennesker. Både Pixars La Luna og den britiske A Morning Stroll kan man ikke få at se endnu i fuld længde — og det er ærligt talt ret øv!


TEGNEFILMPODCASTEN episode 20 indeholder følgende segmenter:
    • 00:00 Intro: The Animation Workshop + the Annie Awards 
    • 06:16 The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore
    • 13:12 Wild Life
    • 20:36 Sunday
    • 26:25 Outro: Og vinderen er... + næste episode

Nye afgangsfilm fra The Animation Workshop
Så har The Animation Workshop udklækket et nyt hold talentfulde animatorer m.m. Det er der kommet fem afgangsfilm ud af, som eleverne kan bruge som visitkort. Alle film kan ses på The Animation Workshops Youtube-konto, men her bringer jeg de tre bedste, som man i hvert fald ikke må snyde sig selv for:








The Annie Awards 2011
Midt i al Oscar-, Bafta- og Golden Globes-virakken har jeg totalt overset den eneste prisuddeling der belønner og priser animationsfilm, herunder den håndtegnede slags, The Annie Awards. Det må man sige er en svipser af de store!
       Den 39. udgave af The Annie Awards løb af stablen lørdag d. 4. februar, og Rango tog prisen som "Best Animated Feature". I kategorien "Best Animated Short Subject" vandt kortfilmen Adam & Dog. De nominerede i de mange forskellige kategorier kan du se på The Annie Awards' website, og så vender TEGNEFILMPODCASTEN frygteligt tilbage til "the Annies" til næste år.



Er du til mere Oscar-snak, analyser og vurderinger, skal du lytte til DOBBELT D'S DEFINITIVE DVD-PODCAST i denne tid, hvor David Bjerre og Dennis Rosenfeldt skærer igennem al nonsens og fortæller alt hvad du har brug for at vide.
David Bjerre er også hovedkraften bag Big-O-Quiz.com, hvor du kan læse omtaler af filmene og quizze om udfaldet af Oscar-ræset. Det kan varmt anbefales.

The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore 


Morris Lessmore kan købes og downloades i HD-kvalitet via iTunes Store'n. For at kunne afspille HD-udgaven skal man dog lige være obs på om éns skærm er HDCP-kompatibel. F.eks. overfører jeg mit videosignal fra min MacBook Pro til mit Sony-tv via VGA-kabel, hvilket betyder at jeg ikke har mulighed for at se Morris Lessmore i HD-kvalitet på mit 40"-fjernsyn, men må nøjes med at se den på Mac'ens lille 17". Det var ret skuffende. SD-udgaven, der følger gratis med når man køber den lidt dyrere HD-udgave, er til gengæld ikke HDCP-låst.
       For ekstramateriale til Morris Lessmore og er du nysgerrig ang. andre af Moonbot Studios' arbejder, så hold øje med deres Vimeo-konto, hvor de jævnligt poster nye behind-the-scenes-videoer.
       Vil du lære tusindkunster-talentet William Joyce bedre at kende, så tjek hans koncepttegninger og designs ud til Disneys computeranimerede Min skøre familien Robinson (Meet the Robinsons, 2007). Familien Robinson er baseret på William Joyces børnebilledbog Jagten på de forlorne tænder (A Day with Wilbur Robinson, 1990). Nostalgien fra Robinson-historien går igen i Morris Lessmore — både i form af plottet og de temaer der er på banen, men også i form af karakterdesignet.
 
 
Wild Life


Wild Life kan købes og downloades online i HD-format via det canadiske filminstitut, NFB. Filmen kan downloades i forskellige opløsninger om ingen af dem er HDCP-beskyttet, så her er ingen problemer med at se filmen hvor man vil.


Mini-bag-om-kameraet-featurette om Wild Life.


Interview med instruktørparret Amanda Forbis og Wendy Tilby.

Har du mod på endnu mere snak om Wild Life, så har Life in Cinema også et informativt interview med Forbis & Tilby.


Sunday 


Sunday kan også købes og downloades online i HD-kvalitet via NFB. Heller ikke denne film er HDCP-låst, så den har du også mulighed for at se hvor det passer dig. Tak for det National Film Board of Canada — hvor kunne det være fedt (og på tide) at DFI, det danske filminstitut, tilbød noget tilsvarende.
      The Animation Magazine har lavet et interview med instruktøren bag Sunday, Patrick Doyon.

De to andre
Og til sammenligning er så her de små klip fra henholdsvis La Luna og A Morning Stroll som er tilgængelige for offentligheden.






Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage med episode 21 om to uger — søndag d. 26. februar. Der skal det handle om den nyeste film om allesammens yndlingsbamse, Peter Plys. Disney sender Peter Plys: Nye eventyr i Hundredemeterskoven ud på dvd og blu-ray i starten af næste uge. Filmen har fået meget ros med på vejen, men blev af helt uvidste årsager ikke nomineret til en Oscar. Lyt med på TEGNEFILMPODCASTEN episode 21.