Ep. 24: Fear[s] of the Dark

Så er TEGNEFILMPODCASTENs anden filmkavalkade nogensinde blevet skudt igang. Denne sæson byder jeg på Tegnefilm i sort/hvid — endda hele tre styks som alle bevidst er skabt i sort/hvid (eller i det mindste gråtoner), og bruger dette stiltræk:

• Fear[s] of the Dark (diverse instruktører, 2008)
• Renaissance (Christian Volckman, 2006)
• Persepolis (Marjane Satrapi & Vincent Paronnaud, 2007)

Derudover fandt jeg ud af (efter jeg havde planlagt programmet og fået dvd'erne hjem), at alle tre tegnefilm faktisk er franske — hvilket gør dem liiiige en ekstra tand kuriøse. For mit vedkommende i hvert fald.
       Her i TEGNEFILMPODCASTENs episode 24 lægger jeg ud med at snakke om Fear[s] of the Dark — også kendt som Peur[s] du noir — som er en antologitegnefilm, der består af hele seks (6!!!) forskellige tegnefilmssegmenter i uhyggens tegn: fire kortfilm og to former for rammehistorier, der pakker de fire kortfilm ind. Alle segmenter er instrueret og animeret af forskellige tegnefilmskabere i forskellige stilarter. Men frem for at give en bred vifte af forskellige historier og fortælleformer, så er historierne paradoksalt nok påfaldende ens.
       I podcasten snakker jeg om det overordnede problem med Fear[s] of the Darks lyst til at eksperimentere med gyset, og så anmelder/vurderer jeg hver af de fire små (ca. 15 minutters) kortfilm, som forbliver unavngivne — hvilket gør henhedsindtrykket endnu mere diffust. Sidst i podcasten fortæller jeg om dvd'ens ekstramateriale der hæver sig over filmens middelmådighed.
       Fear[s] of the Dark kan købes hos vennerne i Laserdisken. Endda til en billig penge lige nu.



Charles Burns
Den første kortfilm er instrueret af Charles Burns, der bl.a. har skrevet og illustreret den amerikanske teenage-sex-mutation-graphic-novel, Black Hole (2005):

Burns har overført sin sort/hvide hyper-kontrastfulde stil til sin tegnefilm, der på den måde også kommer til at fremstå meget grafisk, perfekt og usmuk. Det skyldes f.eks. de hårde, brede — men også perfekte og meget smooth — linjeomrids. Det skyldes også de hårde, massive fyldfarver og skyggelægningen der består af savtakkede spidser. Det matches fint af den "perfekte" men også meget mekaniske 3D-animation der ligger under 2D-looket.

Sammenlign skyggelægningen før og efter hovedpersonen har sex første gang, og hvordan skyggerne ændrer den unge kvinde.

Charles Burns er blevet interviewet af THE DAILY CROSS HATCH om sit arbejde med Fear[s] of the Dark. Interviewet er i tre dele og starter her.
       I THE BELIEVER (January 2008) fortæller Burns om sin stil, og man kan læse første del af interviewet gratis online.

Marie Caillou
Marie Caillous stil i kortfilm nr. 2 er mere kontrastløs og highkey-præget. Det er en meget anti-ekspressionistisk film, der forlader sig på at skabe uhygge via monsterdesign og rekvisitter og ansigtsudtryk.

Både karakterdesign og animationsstilen lader dog meget tilbage at ønske. Til tider ligner det en gammeldags stopmotion flyttefilm — til andre tider ligner det billig og amatøragtig Flash-animation. Ikke ulig den belgiske børne-serie Kika & Bob som kan fanges på DR1 og DR Ramasjang:

       Se mere til Marie Caillous illustrationsarbejde og hendes specielle stil på hendes website.

Lorenzo Mattotti
Den tredje kortfilm er af en helt anden standard end de to første. Italienske Mattottis design og animation er langt mere drømmende og legende — og dermed spændende:
       Karakterdesign og baggrunde er udført med noget der ligner kul eller sorte blyanter, lidt på samme måde som Bill Plympton ville gøre det (se TEGNEFILMPODCASTENs episode 12 om Idiots & Angels). Når hver frame på den måde skal gentegnes, så bliver stilen mere organisk og levende — og man bliver bevidstgjort om at der er én der har siddet og tegnet det hele fra bunden.
        Men selve animationen er også både lyrisk og symbolsk. Som f.eks. når tårer forvandler sig til flammerne på stearinlys:

Eller når anden med den brækkede vinge bliver et varsel om mareridt og ulykkers komme:

Eller når tabuet og mareridtet forbliver usagt og vokser sig store omkring middagsbordet:

Richard McGuire

Richard McGuire har også sin egen stil, som igen er meget grafisk og simpel: Han arbejder meget med et fladt look, hvor linjeomrids er minimeret og den manglende dybdefornemmelse nærmest gør motivet mere abstrakt end fotorealistisk. Her McGuires forsider til magasinet THE NEW YORKER:

Denne flade stil overføres perfekt til den fjerde og sidste korte tegnefilm i Fear[s] of the Dark. Her er det hvide flader der dukker op ud af den sorte intethed og som bliver til karakterer og objekter, når de animeres:

Det burde ikke virke så godt, men kombinationen af fortærskede gyserklicheer og så dette tekniske benspænd får McGuires lille film til at gå op i en højere enhed.
       Se mere til McGuires design og illustrationer på hans eget website.

Lorenzo Mattotti og Richard McGuires to kortfilm er de to bedste i samlingen — de hæver Fear[s] of the Dark til en samlet middelmådig filmoplevelse.

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
I episode 25 af TEGNEFILMPODCASTEN fortsætter vi Tegnefilm i sort/hvid-kavalkaden med den franske science-fiction / tech noir-tegnefilm Renaissance. Den er ude på engelsk dvd med engelske stemmer af bl.a. Daniel Craig, Ian Holm og Jonathan Pryce. Men så er der den lille kamel som også skal sluges — Renaissance bruger motion-capture-animation hele vejen igennem!
       Lyt med når TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage søndag d. 22. april.
       På genhør!