Silver Fang er som så mange andre animes baseret på en manga; tv-serien er på hele 21 afsnit og følger den lille ulvehunds udvikling fra hvalp til fuldvoksen leder af et kobbel vildhunde. Og så handler serien egentlig mest om en lang bjørnejagt på en dæmonisk kæmpebjørn.
Tak til Simon Ludvigsen og Mikkel K. Hansen, der har været så søde at levere lidt positivt indhold til denne podcast — jeg er SÅ taknemmelig!
Scanbox har sendt serien ud i ucensureret udgave i en 5-disc dvd-box, som ikke er værd at investere i; billedkvaliteten er slet ikke up to par, og det danske lydspor er forfærdeligt. Og vigtigst af alt: Der er MASSER af anden anime derude der LANGT overgår Silver Fang i såvel kvalitet som plot og fortælleglæde. Med andre ord: Man skal nok have set serien på TV2 for at fanges af den.
Den censurerede TV2-udgave
Silver Fang blev sendt i 1989 på TV2 i en stærkt censureret udgave, så den passede til danske børneserier. Man kan se mindre bidder af denne og de andre udgaver på Youtube — her første afsnit (hvor vi følger den gamle bjørnejæger Takeda):
I sin email til podcasten refererer Mikkel K. Hansen til dette klip fra den originale japanske udgave (med action og vold):
Andre tegnfilm-tv-serier fra 1986
I podcasten giver jeg min ærlige mening om Silver Fang, men jeg nævner også i forbifarten at seriens problemer nok lige så meget er et udslag af begrænsede budgetter og at tiden ikke var til at poste mange penge i tv-tegnefilm.
Amerikanske tegnefilmserier fra samme år (f.eks. The Real Ghostbusters, Transformers, Teen Wolf og Ewoks) vil næppe heller kunne stå distancen nu om dage:
Framegrabs
Silver Fang har som megen anden anime en umiskendelig filmisk kvalitet i de variede kameraindstillinger. Her en hund der skal vise sit mod på jernbaneskinnerne — en scene der udover de varierede kameraindstillinger også benytter sig af zoomeffekter, hurtig klipning og effektbaggrunde til at optimere adrenalisnsuset hos publikum:
Silver Fang er også yderst opfindsom når det handler om at finde smuthuller til at gøre animationen nemmere og billigere. Det er hverken kønt eller føles action-packed når de løbende hundene og baggrundene er designet i diverse supertotaler — til gengæld behøver der ikke bruges mange penge på farvelægningen eller animationen af hundene. Selv i de to indstillinger hvor hundene er tydeligere, "snyder" designerne og animatorerne os:
Én af måderne man kan få mere ud af de færdigtegnede og -malede animationssekvenser er ved at designe dem som nedenfor til venstre: i frøperspektiv og med så meget luft over hundene at man ikke kan se jorden eller omgivelserne de løber i: På den måde kan producenten genbruge de 10-12 frames der skaber hundenes løb igen og igen i en evig cyklus — ovenikøbet med forskellige baggrunde sat ind. Læg også mærke til at det kun er de to forreste hunde der er tydeligt designet så de skiller sig ud fra hinanden; de bagvedløbende hunde er langt mere identiske og anonyme.
Selv i reaktionskuddet af hundene i total og fugleperspektiv (til højre) er seriens skrabede budget tydeligt: De to hunde lige bag Silver er stort set identisk designet — kun farven er markant anderledes. Men alle fire hunde i billedet (inkl. Silver) er desuden udstyret med PRÆCIS samme ansigtsudtryk, øjenmimik og mundeåbning. Det er bl.a. disse mangelfulde detaljer, som gør Silver Fang så uskøn og uspændende...
Næste episode
SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST er tilbage søndag d. 25. september med — ikke en tegnefilm, men — en dokumentarfilm om tegnefilm. Jeg kigger nærmere på Don Hahns Waking Sleeping Beauty (2009) om Disney-studiernes anden renæssance i perioden 1984-1994.
Episoden bliver en optakt til episode 11, der bliver en hel episode om Løvernes Konge der udkommer i en spritny high-def udgave på blu-ray allerede d. 20. september.
