Anmeldelse: Turbo (2013)

TURBO
Udgivet på dansk blu-ray 6. marts 2014
af Twentieth Century Fox Home Entertainment

DreamWorks Animation er tilbage med en kedelig 3D-CGI-animationsfilm om en snegl, der har en drøm om at blive en rigtig racerbil.

Turbo har én sjov idé som dybest set er titlen på filmen: Hvad hvis en havesnegl fik en turbomotor på og deltog i Indianapolis 500? Se, det kunne være sjovt og spændende — i en fem minutters kortfilm!

David Soren har skrevet og instrueret Turbo, så han må også tage skraldet her. Turbo står nemlig i problemer til halsen:

SNEGLEFART

Lad os starte med det mest presserende og oplagte: Filmen er alt, alt, ALT for lang, og den frembringer stort set ingen grin. Spilletiden siger 86 minutter uden sluttekster, så det er jo egentlig ikke alverden. Man har faktisk fornemmelsen af at første plot point kunne skydes af inden for 10 minutter — og det bliver der faktisk lagt meget op til med energidrikke og farlig elektricitet osv. osv. Men vi skal igennem en lille halv times snegleagtigt og gumpetungt 1. akt, før første plot point (sneglens racerevner opdages — surprise!) reelt kommer i mål. Det er laaaangt — og det føles endnu længere, fordi man vitterligt først får lov til at grine 19 minutter (!!!) inde i filmen. Og med "man", henviser jeg til mig selv og mine to sønner på 7 og 4 år. Og med "først lov til at grine" mener jeg for første og eneste gang!!

RÅDNE TOMATER?

I det hele taget har Turbo katastrofale karaktermæssige og fortællemæssige problemer. Først og fremmest starter problemerne dér hvor de sluttede i Pixars Biler og Biler 2 (2006 + 2011), som jo alt andet lige handlede om biler der helt naturligt associeres med fart og tempo. I Turbo er det dog snegle der er hovedpersonerne — og hvis Pixars havde et troværdighedsproblem (hvordan har bilerne egentlig fået bygget hele verden op, når de kun har fire gummidæk at rykke rundt med???), så har DreamWorks' snegle det i tifold: Her er eneste legemsdel der kan bevæges deres tentakeløjne! De bruges så til gengæld også flittigt til at kravle med, omfavne med, klappe med osv. osv. Det giver ingen mening!

Derudover, fortællemæssigt, skal vi i Turbo først præsenteres for en voldsom klichefyldt og kompliceret backstory, hvor vi ser hovedpersonerne i et blomsterbed i en fin og fornem have, hvor de tilsyneladende lever af at høste tomater som de spiser — uden at havens ejere gør nogen som helst indsigelse mod horderne af snegle der vælter rundt i bedene???? Men mest problematisk er det dog, at efter hele 1. akt droppes denne location og 90% af alle karakterer fuldkommen, og filmen tager os derhen, hvor handlingen reelt begynder. Hvem sagde manuskriptproblemer!?

I et forsøg på at gøre historien dybere og give den flere lag, introduceres der et par latinamerikanske taco-sælgere, Tito og Angelo, der fungerer som spejlinger af snegle-hovedpersonerne, Theo/Turbo og Chet. Det skal nok have været en rigtig god idé på papiret og ved møderne på DreamWorks, men i filmen fjerner det fokus fuldkommen fra sneglene, og det er lige før at menneskene og deres økonomiske og familiemæssige (og igen: kedelige, klichefyldte) problemer overtager det hele. Det gør simpelthen, at man som seer slår bremserne i og zoner ud...

BLU-RAY & EKSTRAMATERIALE

Fik du set Turbo i biffen, og er du tosset med væddeløbssneglen, så er Fox's blu-ray et must i samlingen. Filmen står selvfølgelig knivskarpt og farverne er mættede og det hele ser lækkert ud. Der er også masser af familievenligt ekstramateriale med spil og musikvideoer og klip fra filmen. Mest opsigtsvækkende er den suverænt ringe dub, som noget af materialet er forsynet med. Så blev deadpan pludselig et reelt dansk ord.   

Anmeldelse: De eventyrlige vogtere (2012)

DE EVENTYRLIGE VOGTERE

(RISE OF THE GUARDIANS, 2012)

Udgivet på dansk blu-ray 2. april 2013 af Paramount

Dreamworks prøver i deres nyeste animationsfilm at gå en både mere episk og poetisk vej end i deres tidligere skræddersyede HappyMeal-film. Det er først og fremmest godt at se, at Dreamworks kan og vil mere end bare kaste endnu en omgang Shrek eller Madagascar på banen, men De eventyrlige vogtere som den nyeste 3D-CGI-animationsfilm hedder på dansk ender desværre lige så forglemmelig som dens titel antyder.

I De eventyrlige vogtere møder vi julemanden, påskeharen, tandfeen, sandmanden (ham kalder vi jo så Ole Lukøje på dansk, kære oversætter!) og ikke mindst Jack Frost (Kjørmes Knud, hjælp!?) der slår deres overnaturlige kræfter sammen i forsøget på at bekæmpe Mørkemanden (bøhmanden, måske, kære oversætter!?), der sender mareridt ud til alle børn. 

Filmen er først og fremmest Jack Frosts origin-historie og historien om hvordan han bliver optaget blandt de øvrige vogtere. Det minder på mange måder om Avengers-filmen (2012), for julemanden & co. skal også lære at komme overens med deres forskelligheder og stå sammen. Samtidig er Mørkemanden alt for direkte modelleret over Harry Potter-universets Voldemort-skurk. Det kan godt være at Dreamworks er gået væk fra tidligere træffere som Shrek og Madagscar men det er tydeligt at De eventyrlige vogtere er planlagt og udført efter et Excel-regneark og en stribe fokusgruppe-interviews. Den er tænkt, forceret og mekanisk.

Men De eventyrlige vogtere er også en ucharmerende og tung omgang på grund af et kedeligt karakterdesign, der sætter sig direkte mellem de to berømte stole — det er ikke mainstream og Disney nok, men det er heller ikke weird og anderledes nok. Animationen og sansen for detaljer i nærbillederne fejler dog ikke noget.

Kender man godt De eventyrlige vogtere og var begejstret for den i biffen, så er Paramounts blu-ray bestemt anbefalelsesværdig. Billedkvalitet og lyden er selvfølgelig i top, men der er også en god portion ekstramateriale at give sig i kast med — fra spil til ungerne, over kommentarspor til lidt behind-the-scenes-featuretter.

Men De eventyrlige vogtere er og bliver altså en meget ueventyrlig børnefilm, som direkte er blevet fravalgt flere gange af filmens primære målgruppe her på matriklen.