TURBO Udgivet på dansk blu-ray 6. marts 2014 af Twentieth Century Fox Home Entertainment
DreamWorks Animation er tilbage med en kedelig 3D-CGI-animationsfilm om en snegl, der har en drøm om at blive en rigtig
racerbil.
Turbo har én sjov
idé som dybest set er titlen på
filmen: Hvad hvis en havesnegl fik en turbomotor på og deltog i Indianapolis
500? Se, det kunne være sjovt og spændende — i en fem minutters kortfilm!
David Soren har skrevet og instrueret Turbo, så han må også tage skraldet her. Turbo står nemlig i problemer til halsen:
SNEGLEFART
Lad os starte med det mest presserende og oplagte: Filmen er
alt, alt, ALT for lang, og den frembringer stort set ingen grin. Spilletiden siger 86
minutter uden sluttekster, så det er jo egentlig ikke alverden. Man har faktisk
fornemmelsen af at første plot point kunne skydes af inden for 10 minutter
— og det bliver der faktisk lagt meget op til med energidrikke og farlig elektricitet osv. osv. Men vi skal
igennem en lille halv times snegleagtigt og gumpetungt 1. akt, før første plot
point (sneglens racerevner opdages — surprise!) reelt kommer i mål. Det er
laaaangt — og det føles endnu længere, fordi man vitterligt først får lov til
at grine 19 minutter (!!!) inde i filmen. Og med "man", henviser jeg
til mig selv og mine to sønner på 7 og 4 år. Og med "først lov til at grine" mener jeg for første og eneste gang!!
RÅDNE TOMATER?
I det hele taget har Turbo
katastrofale karaktermæssige og fortællemæssige problemer. Først og
fremmest starter problemerne dér hvor de sluttede i Pixars Biler og Biler 2 (2006 +
2011), som jo alt andet lige handlede om biler der helt naturligt associeres
med fart og tempo. I Turbo er det
dog snegle der er hovedpersonerne — og hvis Pixars havde et troværdighedsproblem
(hvordan har bilerne egentlig fået bygget hele verden op, når de kun har fire
gummidæk at rykke rundt med???), så har DreamWorks' snegle det i tifold: Her er
eneste legemsdel der kan bevæges deres tentakeløjne! De bruges så til gengæld
også flittigt til at kravle med, omfavne med, klappe med osv. osv. Det giver
ingen mening!
Derudover, fortællemæssigt, skal vi i Turbo først præsenteres for en voldsom klichefyldt og kompliceret
backstory, hvor vi ser hovedpersonerne i et blomsterbed i en fin og fornem
have, hvor de tilsyneladende lever af at høste tomater som de spiser — uden at
havens ejere gør nogen som helst indsigelse mod horderne af snegle der vælter
rundt i bedene???? Men mest problematisk er det dog, at efter hele 1. akt
droppes denne location og 90% af alle karakterer fuldkommen, og filmen tager os
derhen, hvor handlingen reelt begynder. Hvem sagde manuskriptproblemer!?
I et forsøg på at gøre historien dybere og give den flere
lag, introduceres der et par latinamerikanske taco-sælgere, Tito og Angelo, der
fungerer som spejlinger af snegle-hovedpersonerne, Theo/Turbo og Chet. Det skal
nok have været en rigtig god idé på papiret og ved møderne på DreamWorks, men i
filmen fjerner det fokus fuldkommen fra sneglene, og det er lige før at
menneskene og deres økonomiske og familiemæssige (og igen: kedelige,
klichefyldte) problemer overtager det hele. Det gør simpelthen, at man som seer
slår bremserne i og zoner ud...
BLU-RAY & EKSTRAMATERIALE
Fik du set Turbo i biffen, og er du tosset med væddeløbssneglen, så er Fox's blu-ray et must i samlingen. Filmen står selvfølgelig knivskarpt og farverne er mættede og det hele ser lækkert ud. Der er også masser af familievenligt ekstramateriale med spil og musikvideoer og klip fra filmen. Mest opsigtsvækkende er den suverænt ringe dub, som noget af materialet er forsynet med. Så blev deadpan pludselig et reelt dansk ord.
Udgivet på dansk blu-ray 2. april 2013 af Paramount
Dreamworks prøver i deres nyeste animationsfilm at gå en både mere episk og poetisk vej end i deres tidligere skræddersyede HappyMeal-film. Det er først og fremmest godt at se, at Dreamworks kan og vil mere end bare kaste endnu en omgang Shrek eller Madagascar på banen, men De eventyrlige vogtere som den nyeste 3D-CGI-animationsfilm hedder på dansk ender desværre lige så forglemmelig som dens titel antyder.
I De eventyrlige vogtere møder vi julemanden, påskeharen, tandfeen, sandmanden (ham kalder vi jo så Ole Lukøje på dansk, kære oversætter!) og ikke mindst Jack Frost (Kjørmes Knud, hjælp!?) der slår deres overnaturlige kræfter sammen i forsøget på at bekæmpe Mørkemanden (bøhmanden, måske, kære oversætter!?), der sender mareridt ud til alle børn.
Filmen er først og fremmest Jack Frosts origin-historie og historien om hvordan han bliver optaget blandt de øvrige vogtere. Det minder på mange måder om Avengers-filmen (2012), for julemanden & co. skal også lære at komme overens med deres forskelligheder og stå sammen. Samtidig er Mørkemanden alt for direkte modelleret over Harry Potter-universets Voldemort-skurk. Det kan godt være at Dreamworks er gået væk fra tidligere træffere som Shrek og Madagscar men det er tydeligt at De eventyrlige vogtere er planlagt og udført efter et Excel-regneark og en stribe fokusgruppe-interviews. Den er tænkt, forceret og mekanisk.
Men De eventyrlige vogtere er også en ucharmerende og tung omgang på grund af et kedeligt karakterdesign, der sætter sig direkte mellem de to berømte stole — det er ikke mainstream og Disney nok, men det er heller ikke weird og anderledes nok. Animationen og sansen for detaljer i nærbillederne fejler dog ikke noget.
Kender man godt De eventyrlige vogtere og var begejstret for den i biffen, så er Paramounts blu-ray bestemt anbefalelsesværdig. Billedkvalitet og lyden er selvfølgelig i top, men der er også en god portion ekstramateriale at give sig i kast med — fra spil til ungerne, over kommentarspor til lidt behind-the-scenes-featuretter.
Men De eventyrlige vogtere er og bliver altså en meget ueventyrlig børnefilm, som direkte er blevet fravalgt flere gange af filmens primære målgruppe her på matriklen.
Så er TEGNEFILMPODCASTEN tilbage med endnu en vaskeægte klassiker, Hayao Miyazakis fantastiske Min nabo Totoro(My Neighbour Totoro / Tonari no Totoro, 1988).
Anime-, Miyazaki, Japan-eksperten Helen McCarthy er med via Skype, og Helen og jeg snakker om baggrunden for Totoro hvor den var en del af en dobbelt-feature med Isao Takahatas Grave of the Fireflies(Hotaru no haka) og hvordan Totoros succes voksede sig så stor at den blev logo for Studio Ghibli. Men vi dykker også ned i filmens brug af Shinto-religion og Japans kultur.
Sidst i podcasten kigger jeg nærmere på karakterdesign og animation af både de to hovedroller, pigerne Mei og Satsuki — samt selvfølgelig Totoro selv.
Derfor ser episode 43 af TEGNEFILMPODCASTEN sådan ud:
0:00:00 Intro
0:04:09 Anmeldelse af Find Nemo blu-ray
0:09:09 Interview med Helen McCarthy: My Neighbour Totoro vs. Grave of the Fireflies, Totoro-merchandise og Totoros voksende popularitet
0:22:29 Interview fort.: Shinto-religion og japanske traditioner i Totoro
0:36:31 Interview fort.: Totoro som dødsgud (en teori vi ikke tror på!)
0:48:29 Karakterdesign + animation: Satsuki og Mei
Helen McCarthy holder også en Keynote-præsentation ved A-Kon i Dallas i maj. Læs mere på A-Kons website. Og så slår Helen også et slag for Loncon3: The World Science Fiction Convention — læs mere her.
Totoro-merchandise
I interviewet fortæller Helen McCarthy om forskellige former for Totoro-merchandise, bl.a. Noritakes smukke årstallerkener og porcelænsserie, som er med til at højne filmens kvalitet i voksnes bevidsthed.
Noritake-tallerken
Framegrabs m.m.
Mei ved vejkanten. En række Jizo-statuer beskytter hende ifølge buddhismen:
Moderen tror hun ser Mei og Satsuke i træet uden for hospitalet — men er de døde, er det en drøm, eller er det noget helt andet?
Busmissen (the cat bus), med dens smil og evne til at forsvinde ud af det blå, er tydeligvis inspireret af the Cheshire Cat i Lewis Carrols Alice in Wonderland:
Er Totoro en dødsgud, sover han en dødssøvn, og er hans tilholdssted et symbol på den fred og idyl vi også i vesten forbinder med døden? (Svaret er 3 x nej!)
TEGNEFILMPODCASTENs lytter, Adam Salamon,spørger om pigen på denne tidlige plakat til Totoro:
Satsuki & Mei
Karakterdesignet og animationen af storesøsteren Satsuki nærmer sig lillesøsteren Meis når de løber rundt og leger i huset i filmens start.
Siden hen skabes der også en forbindelse mellem Mei og Totoro via design og animationen af den ekspressive mund...
Tidligere i filmen har vi fået scenen, hvor faderens verden og Meis verden er skarpt adskilt men forbindes symbolsk via den store åbentstående panoramadør. Der er en pointe i at placere faderen på denne måde — han er antropolog, og i løbet af filmen digter han selv med på historierne om Totoro.
Regnvejrsscenen, hvor Satsuki første gang ser Totoro, er fantastisk i sin afmålte og modige underspillethed:
Totoros store dyriske kløer tydeliggøres først og kort tid efter modsvares vores forventninger, da han viser sig at være både civiliseret og rar:
Totoros magiske indflydelse på tegnefilmen ses i "opløsningen" af karakterdesignet, da de første regndråber rammer paraplyen. Da den store skylle kommer, vibrerer "kameraet" som følge af dens højlydte begejstring...
Totoros magiske indflydelse rammer også baggrundene, der levendegøres i haven ved nattetide (læg mærke til åbningen til faderen i stuen i baggrunden) og siden hen da busmissen farer afsted med Satsuki...
Og hvor kommer Totoro eller "tororo" (trold) så fra?
TEGNEFILMPODCASTEN holder pause...
... på ubestemt tid, men jeg satser på et stærkt comeback om 6-12 måneder med episode 44. Bloggen vil dog køre videre med anmeldelser af nye og gamle animationsfilm på blu-ray. Så kig endelig forbi igen!
Tak til alle faste og nye lyttere, al feedbacken og støtten på iTunes igennem de sidste næsten to år. Vi høres ved i fremtiden!
Peter Panblev Disneys 14. tegnede klassiker. Den er selvfølgelig baseret på J.M. Barries teaterstykke som havde premiere i 1904 og som tager udgangspunkt i upper-middle class familie i Victoria-tidens London. Barries teaterstykke såvel som Disneys tegnefilm handler om at bevare barnesindet og fantasien og ens kreative sans, selv om man bliver voksen. Peter Panblev som tegnefilm produceret efter en tid med krig i verden og med krig på de interne fronter i Disney-studierne — der havde været økonomisk smalhals og samtidig havde tegnere og animatorer gjort oprør over det de så som Walts tyranni. I denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN kan du høre om netop denne tumultagtige periode i Disney-studiernes historie, om de store animatorer der skabte Peter Pan samt om den nye 1950er-minimalistiske stil der også fik indflydelse på Disneys tegnefilm. Jeg interviewer animationsinstruktør og Disney-ekspert, Hans Perk, og til sidst i podcasten dykker jeg ned i den mere symbolske brug af karakterdesign, animation og baggrundsdesign, der hæver Peter Pan op på et højere og mere avanceret plan i forhold til så mange andre Disney-tegnefilm i 1950erne.
Derfor ser episode 42 af TEGNEFILMPODCASTEN ud som følger:
00:00 Intro
04:52 Blu-ray-anmeldelse: Klassikeren Peter Plys (1977)
08:42 Peter Pan-interview med Hans Perk: Intro + præproduktion + Disney under 2. Verdenskrig + strejken i 1941
21:34 Peter Pan-interview fort.: Package-film + Mary Blair
28:00 Peter Pan-interview fort.: 3 instruktører + de store animatorer + live-action-materiale
40:27 Peter Pan-interview fort.: UPA og animeret minimalisme + indflydelsen på Disney
49:07 Peter Pan: Karakterdesign og symbolik i Wendy og Kaptajn Klo
59:01 Peter Pan: Layout og animation af skygger + udvikling i baggrundsdesign
1:07:08 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Hans Perk — kort fortalt Dansk-hollænderen Hans Perk er normalt bosiddende i USA, hvor han tager sig af A.Films amerikanske afdeling. Men han har også sin egen blog, hvor han dyrker sin store passion, Disneys tegnefilm. Hans er en stor Disney-samler og han har bl.a. lagt scans af interne Disney-dokumenter ud på sin blog, hvor man kan se hvem der har animeret hvilke scener og indstillinger i den enkelte tegnefilm. Læs mere og se det hele på A.Film i LA-bloggen her. Læs også mere om Hans Perks imponerende karriere på Dansk tegnefilms historie her.
Hans Perk har f.eks. arbejdet sammen med det store danske animations-pioner Børge Ring på den Oscar-vindende kortfilm "Anna og Bella" (1985):
I interviewet fortæller Hans Perk også, at han netop har haft premiere i Holland på preschool-filmenMiffy the Movie. Senere følger Japan. Her er filmens trailer:
Og så er Hans som nævnt også i gang med at klippe Olsen banden på dybt vand som har premiere i efterårsferien. Her er endnu ingen trailer eller poster er vist released. Kun dette still:
Olsen banden på dybt vand (2013)
Kreative kræfter på Peter Pan
I podcasten nævner Hans Perk følgende Disney-kunstnere: David Hall var blandt dem der først lavede konceptteginger, malerier og skitser til Peter Pan, før 2. Verdenskrig kom til USA i december 1941:
David Halls koncepttegninger til Peter Pan.
Bill Pete var én af de medarbejdere som havde deltaget i strejken hos Disney, og som blev taget til nåde af Walt. Han lavede storyboards til Peter Pan; her er han igang med Dumbo:
Bill Pete
Mary Blair leverede koncepttegninger og visuelle ideer til Disney i slutningen af 1940erne og op i 1950erne; hun blev den vigtigste stilistiske inspiration i perioden. Læg mærke til det flade design, de spændende farver. Walt elskede det, og bad sine medarbejdere om at bruge så mange af hendes ideer som muligt — samtidig med at tegnerne og animatorerne også skulle fortsætte den realistiske streg og animation.
Her er nogle af Blairs koncepttegninger til Peter Pan:
Mary Blairs stilserede koncepttegninger.
Wilfred Jackson, Hamilton Luske og Clyde Geronimi instruerede hver deres segment i Peter Pan, henholdsvis scenerne i London, scenerne på Ønskeøen og scenerne på sørøverskibet.
Walt og Wilfred Jackson (til højre)
Walt og Ham Luske (i midten)
Clyde Geronimi
Milt Kahl (til højre) var chefdesigner på Wendy, Peter Pan og drengene, og han stod også for den realistiske animation af særligt Wendy sammen med Marc Davis (til venstre). På de to fotos bliver begge animatorer kigget over skulderen af Kathryn Beaumont, der lagde stemme til både Alice i Alice i eventyrland og Wendy i Peter Pan. Beaumont spillede også rollerne i liveaction-referencematerialet til begge tegnefilm.
Udover Wendy i Peter Pan så har Marc Davis også animeret bl.a. Cruella de Vil i 101 dalmatinere (1961) og Prinsesse Aurora i Tornerose (1959).
Ollie Johnston og Frank Thomas har animeret henholdsvis Mr. Smisk og Kaptajn Klo i Peter Pan. Frank Thomas har tidligere stået bag den mere tilbageholdte animation af den onde stedmoder i Askepot(1950) og Hjerter Dame i Alice i eventyrland(1951). I Mickey Mouse-kortfilmen "The Pointer" (1939) er det ligeledes Frank Thomas der har animeret scenen, hvor Mickey finder ud af at det er en bjørn der går bag ham...
UPA UPA er en forkortelse for United Productions of America, og de producerede tegnefilm, der var langt fra Disneys idealiserede realisme. UPA's stil var minimalistisk og stiliseret i filmene om f.eks. Mr. Magoo. I 1950 vandt de Oscaren for bedste animerede kortfilm for næsen af blandt andre Disney — UPA's film hed "Gerald McBoing Boing". UPA turde også eksperimentere med f.eks. en tegnefilmudgave af Edgar Allan Poe's gotiske novelle, "The Tell-Tale Heart" (1953):
Disney søgte henimod det stiliserede og eksperimenterende udtryk i kortfilm som f.eks. "Melody" og "Tooth, Whistle, Plunk and Boom" (begge 1953 og begge instrueret af den uortodokse Ward Kimball). Men det var ikke med Walts gode vilje...
Disneys reklameafdeling benyttede sig også af en noget mere "speciel" stil. Her f.eks. en bilreklame med en meget stiliseret Mickey Mouse, og en reklame for Peter Pan Peanut Butter:
Mest stiliseret blev Disney dog i Tornerose, hvor Eyvind Earles design og stil satte et afgørende præg på den færdige film. Her er fire af Earles koncepttegninger:
Også danskeren Kay Nielsen arbejdede på det visuelle design til Tornerose:
Framegrabs fra Peter Pan
Wendy og Mrs. Darlings karakterdesign og animationen af de to minder meget hinanden:
Det samme er tilfældet med Mr. Darling og Kaptajn Klo:
Forældrenes skygger er lås 100% til deres ejermænd, mens Michael og Johns skygger leger frigjorte på væggen:
Da Mrs. Darling siger godnat til Wendy, sker der noget i scenen og inden i hende, som kommer til udtryk i den frigjorte skygge på væggen:
Baggrundsdesignet på Ønskeøen ændrer sig i løbet af filmen — fra lyserødlige nuancer (solopgang) til mørkeblålige nuancer (solnedgang), måske som udtryk for det symbolske farvel som opholdet på Ønskeøen nødvendigvis fører med sig...
Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Episode 43 af TEGNEFILMPODCASTEN kommer til at handle om en anden klassiker — nemlig Hayao Miyazakis Min Nabo Totoro (1988). Forhåbentligt vender Japan/anime/Miyazaki-eksperten Helen McCarthy tilbage til podcasten og gør os allesammen meget klogere — så altså, endnu en episode af TEGNEFILMPODCASTEN du ikke må misse!
Hvis du har spørgsmål eller forslag til talking points om Totoro eller Miyazaki til Helen McCarthy, så skriv en hurtig email til TEGNEFILMPODCASTEN.
Episode 43 er online og klar til download søndag d. 24. marts.
