I ep. 35 af TEGNEFILMPODCASTEN anmelder jeg seks animationsfilm, der er udkommet på dansk blu-ray hen over sensommeren. Men først skal vi have afgjort den store ASKEPOT-quiz:
Spørgsmålet var:
Hvem instruerede den danske versionering af Askepot fra 1950?
Svaret var:
Erik Balling og Ove Sevel.
Og vinderne i den store ASKEPOT-quiz er...
ALLAN LOFTAGER
JAN LUND THOMSEN
og FIE SCHMIDT
Tillykke til jer alle tre! Præmierne dukker op med posten i løbet af uge 43.
Ep. 35 af TEGNEFILMPODCASTEN ser ud som følger...
00:00 Intro + den store ASKEPOT-quiz
06:19 Den bestøvlede kat (Puss in Boots, 2011)
11:19 Piraterne! (Pirates! Band of Misfits eller The Pirates! In an Adventure with Scientists!, 2012)
16:36 Lorax — skovens beskytter (The Lorax, 2012)
23:29 Skønheden og monsteret i Paris (Monster in Paris eller Un Monstre à Paris, 2011)
30:07 Det levende slot (Howl's Moving Castle eller Hauru no ugoku shiro, 2004)
35:41 Legenden om Jordhavet (Legends from Earthsea eller Gedo senki, 2006)
40:55 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Den bestøvlede kat (udsendt af Paramount d. 19. juni):
"Super underholdende med fart over feltet. Velanimeret, smukt lyssat med gyldne farver og stemningsfulde chiaroscuro-skygger. Det ser så lækkert ud på blu-ray!"
Piraterne! (udsendt af Sony d. 22. august):
"De store actionscener er helt vildt overrumplende — med et væld af karakterer, eksplosioner og actioneffekter onscreen! Klart deres flotteste film til dato."
Lorax — skovens beskytter (udsendt af Universal d. 11. september):
"Øretæveindbydende karakterer og en flok antropomorfe dyr der så let som ingenting kunne skiftes ud med blå smølfer eller frække jordegern. En dybt dobbeltmoralsk film."
Skønheden og monsteret i Paris (udsendt af Scanbox d. 25. september):
"Et miskmask af plottråde der alle sammen er set før — endda med de farlige af slagsen sorteret fra. Aldrig har Paris set så renskuret og kedelig ud."
Det levende slot (udsendt af Scanbox d. 9. oktober):
"Animationen af det levende slot er helt fantastisk. Og hele ideen bag slottet og det tema der ligger begravet her er super spændende. En mere middel Studio Ghibli-film."
Legenden om Jordhavet (udsendt af Scanbox d. 9. oktober):
"Man kunne tro at der ville være masser af sværd og trolddom, drager og andre eventyrlige væsner. Det er der ikke. Der er stort set ikke skyggen af drager i Legenden om Jordhavet."
Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
I episode 36 af TEGNEFILMPODCASTEN tager jeg hul på denne sæsons tegnefilmkavalkade, og emnet er Nyere dansk tegnefilm — dvs. tegnefilm efter 1986 hvor den storslåede Valhalla havde premiere. Mit fokus kommer til at være ret entydigt på den kommercielle tegnefilm i Danmark — og med særligt fokus på det danske animationsstudie A-film.
Men vi lægger frisk fra start med at se nærmere på den film, der skød dansk animation i gang sådan for alvor, nemlig Valhalla. Glæd dig til det!
Episode 36 af TEGNEFILMPODCASTEN er online og klar til download søndag d. 4. november.
På genhør!
TEGNEFILMPODCASTEN handler om den spritnye blu-ray-udgave af Beatles-tegnefilmen Yellow Submarine (1968). Den må betegnes som en rigtig klassiker, selv om den (selvfølgelig!) ikke kan måle sig med Disneys tekniske standard. Til gengæld er der i Yellow Submarine en lyst til tegnefilmen — en lyst til at gå om bord i mediet og eksperimentere med hvad der kan lade sig gøre inden for tegnefilmen. Og det med lige stor inspiration fra Beatles-sange og 1960ernes pop art-bølge. The Beatles selv skulle angiveligt ikke have spillet den store rolle på udformningen af tegnefilmen; det er f.eks. ikke dem der har indtalt stemmerne til dialogen i filmen, men voiceactor-standins. Yellow Submarine ser fantastisk godt ud på blu-ray; den er blevet nænsomt restaureret i 4K, så farverne sprudler. Beatles-sangene er også restaureret — til gengæld har man ikke kunnet gøre så meget ved resten af filmens lydspor, som bærer præg af tidens tand. Den er mest af alt en løs roadmovie, fyldt med skæg og ballade, platte puns og tegnefilmiske eksperimenter — og er man i stemning til det, så er det en fantastisk oplevelse. Om ikke andet så for at være noget andet end gamle, konservative Disney var i 1960erne (101 dalmatinere, Sværdet i stenen og Junglebogen).
I denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN får jeg hjælp af en rigtig rar kollega og Beatles-ekspert, Jan Hørdum Jensen, som er adjunkt i musik og historie. Han fortæller om Beatles' virke i 1960erne, deres sange, og han hjælper med at placere Yellow Submarine ind i en sammenhæng. Og så giver Jan også sit bud på hvor stor en indflydelse de har haft på tegnefilmen.
Derfor ser programmet for episode 29 af TEGNEFILMPODCASTEN således ud:
00:00 Intro
05:55 Interview med Jan Hørdum Jensen: Beatles' opstart og udvikling som band
15:45 Interview med Jan Hørdum Jensen: Yellow Submarine som Beatles-film
26:22 Tegnefilmiske perspektiver på Yellow Submarine
I interviewet med Jan Hørdum Jensen nævnes de andre Beatles-film, A Hard Day's Night (1964), Help! (1965) og Magical Mystery Tour (1967).
Jans pointe er at de to første klart har et kommercielt sigte, mens Yellow Submarine og Magical Mystery Tour er mere eksperimenterende og kunstnerisk tænkte og udført — og sangene bedre integreret i handlingen.
Under alle omstændigheder peger filmene frem mod i første omgang MTV, der dukker op på amerikanske tv-skærmen i 1981 og selvfølgelig også vor tids musikvideoer.
Til sammenligning fremhæver Jan Spice Girls-filmen Spice World (1997).
Pepperland
Læg mærke til hvordan alting er farvet og stribet i Pepperland, og hvordan de menneskelignende, ikonografiske karakterer matcher fint med baggrundene. De smelter næsten sammen designmæssigt, hvilket blot understreger harmonien mellem mennesket og naturen.
Det virker ikke specielt langt ude at antage at den danske forfatter, tegner, dukkemager m.m. Gunnar Wille er blevet inspireret af Pepperland og Yellow Submarine i sine børnebøger og tv-serier om Skrumpen fra det ydre rum (1983) og Familien Fab (1985) — både designmæssigt og tematisk, hvor farver og striber ses som en frigørelse fra kedelige og grå konventioner og regler.
Gunnar Wille er også stifter og leder af animationslinjen på Filmskolen i København.
The Blue Meanies
Det fantastiske ved karakterdesignet af særligt de "blå bøller" og deres våben — men også generelt i hele filmen — er at det åbner sig for fortolkning og kræver nærmest at seeren tænker videre selv. Vel at mærke uden at tegnefilmen selv lægger bånd på fortolkningsmulighederne — den ramme skal man selv finde.
Så når jeg siger og her skriver, at "the blue meanies" giver associationer til Mickey Mouse og Fedtmule, så er det en fortolkning jeg står ret alene med — andre ser dem som en repræsentation for politiet i 1960erne, hvilket jo også giver god mening (eftersom politiet = myndighederne = normer), mens det på blu-rayens ekstramateriale hedder sig at det er 60er-slang for at være "jøde" ("blueish" rimer på "Jewish")!!
På samme måde er den store flyvende handske og de høje tynde æblemænd åbne for fortolkning — handsken kunne være symbolet på folk der mobber og peger fingre af det unormale og det ukonventionelle; mændene der kaster æbler kunne være en måde at iscenesætte det gamle (engelske) ordsprog om at et æble om dagen holder doktoren væk, så når de overdynger folk med æbler er det en måde at bevare "normaliteten" / den kedelige hverdag på.
Anyway, der er masser af symbolik, og det må ses som en kvalitet helt i filmens og Beatles' ånd at symbolikken er åben for fortolkning. På den måde inviteres seeren ind i filmens univers og bliver en form for kreativ medskaber.
Liverpool & "Eleanor Rigby"
I det første segment efter startteksterne flyver den gule ubåd igennem et kedeligt gråt bylandskab, som skal forestille Liverpool, hvor Beatles-drengene jo stammer fra; det er i dette segment at ubådskaptajnen finder frem til Ringo — og bagefter også de øvrige Beatles-medlemmer.
Verselinjen "all the lonely people" står meget centralt både i sangen og i forhold til billedsiden: Kombinationen af realfilm og animation i de her staccato-loops giver et billede af Liverpool som et ret trøstesløst sted, hvor alting kører i ring uden at komme nogen vegne. Især når den enkelte realfilm/animationsstump kopieres og mangedobles som i eksemplet med de 10 katte i de 10 vinduer, eller et andet sted hvor vi ser 11 identiske fodboldspillere stå og jonglere og drible med bolden, så de konstant støder ind i hinanden. Det er fastlåsthed taget til det yderste.
Hele "musikvideoen" ender med en tilt op ad en jungle af trafikskilte (regler og forbud som enkelt symboler) og op til en ensom mand med sommerfuglevinger. Mere klar i symbolikken kan det ikke blive.
Denne tryggede stemning skabes også af baggrundene — igen i en kombination af noget virkelighedsbaseret (sort/hvide fotografier) der så er behandlet tegnefilmteknisk — klippet ud, layoutet og til dels farvelagt.
Meget symptomatisk er det ikke her Beatles-medlemmerne bor; de bor i et spraglet stort hus med én lang korridor og et væld af værelser, spækket med fjollede ting og ideer der tilsyneladende har sit eget liv.
Denne her cutout- og farvelægningsstil minder i første omgang om det som Andy Warhol gør med sine suppedåser og med billeder af Marilyn Monroe og Elvis Presley — blot for at nævne de mest oplagte af hans popart-værker.
Til gengæld minder hele "Eleanor Rigby"-musikvideoen også om en lang Monty Python video animeret af Terry Gilliam, der også er kendt for at mikse fotos med tegnede karakterer.
Sea of Monsters
Karakterdesignet i "Sea of Monsters"-segmentet peger også både bagud og fremad. Bagud til f.eks. Lewis Carrolls opfindsomme væsner i Alice i eventyrland (1865) og Disneys tegnefilmudgave af samme (1951), hvor f.eks. et objekt også smelter sammen med et dyr eller menneske — eller et dyr smelter sammen med en plante. Selve Alices rejse ned i underbevidstheden / drømmen / kaninhullet er også helt sammenlignelig med Yellow Submarine.
Men rejsen med den gule ubåd peger også frem mod mere moderne eventyrlige og crazy rejser — tænk på f.eks. Douglas Adams' Hitchhiker's Guide to the Galaxy (1978-80) som vi efterhånden har fået i et væld af udgaver (radiodrama, roman, tv-serie, biograffilm). Hitchhiker's Guide... er dog stadig en roadmovie i rummet, og handler om englænderen Arthur Dents pudseløjerlige rumrejse ombord på et højteknologisk rumskib formet som en hvid gummisko — samt selvfølgelig alle de syrede og sjove rumvæsner han møder.
"Lucy in the Sky with Diamonds"
Sangen "Lucy in the Sky with Diamonds" illustreres med rotoscopede skitsetegninger af bl.a. dansende par og en kvinde på en karrusel. Fyldfarven — eller hvad vi nu skal kalde det? — er påført med pensel uden at prøve at holde sig inden for stregerne. Det gør karaktererne endnu mere fritsvævende og løsslupne at se på.
Ingen er linket til malerkunsten åbenbar for enhver — ligesom lysten til at eksperimentere med hvor grænserne går for tegnefilmmediet.
Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Episode 30 af TEGNEFILMPODCASTEN er sidste episode i denne sæson og før jeg og podcasten går på sommerferie. Og i den anledning skal vi kigge på en rigtig sommerferietegnefilm — nemlig den herlige The Girl Who Leapt Through Time instrueret af Mamoru Hosoda (2006) — det var ham med Summer Wars som var på programmet tilbage i episode 2 af TEGNEFILMPODCASTEN. The Girl Who Leapt Through Time handler til gengæld om spirende teenagekærlighed og tidsrejser.
Lyt med og hør om The Girl Who Leapt Through Time er lige så god som Summer Wars. Det er i episode 30 af TEGNEFILMPODCASTEN, som er online og klar til download søndag d. 1. juli.
På genhør!
Så skal vi se 2011's vinder af The European Film Award for bedste animationsfilm, Chico & Rita (2010). Denne spanske tegnefilm er instrueret af makkerparret Fernando Trueba og Javier Marsical og handler om kærlighed mellem mennesker og kærlighed til musikken.
Filmen tager sit udgangspunkt på Cuba før 2. verdenskrig, hvor vi følger Chico, der er en ung pianist der prøver at få en rigtig karriere op at stå ved at spille på natklubber og barer, og så Rita, der er en sexet og succesrig sangerinde. De to føres sammen, men filmen starter faktisk først sådan rigtig op, når de skilles ad næste morgen. Chico & Rita er nemlig et romantisk drama, der dyrker længslen efter kærlighed og at finde den eneste ene.
Som det fremgår af podcasten er jeg ikke imponeret af Chico & Rita. Filmen har bestemt sin latinamerikanske charme, og den grundlæggende idé med parallellen mellem kærlighed og musik — med den årtier-lange musikalske rejse som omdrejningspunktet — er superfed. Men som tegnefilm er det en rædsom oplevelse. Havde de blot lavet det som live-action eller gået all-in og lavet det som en traditionel, håndtegnet tegnefilm, så havde resultatet været meget bedre. Forhåbentligt bliver de to andre tegnefilm der var nomineret til The European Film Award (Le Chat du Rabbin og Une Vie de Chat) tilgængelige på dansk eller engelsk dvd / blu-ray i løbet af foråret, så vi kan sammenligne.
I podcasten kommer jeg ind på følgende aspekter ved filmen:
Rotoscoping som animationsmetode
Karakterdesign
Baggrundsdesign
Musikken
Blu-rayens ekstramateriale
Mange tak til Jeanne Thames for at levere de engelske speaks til podcasten.
Rotoscoping
Rotoscoping er en særlig animationsmetode som går ud på at animatoren tegner f.eks. en karakters bevægelser af 1:1 fra realfilmoptagelser. I den tidlige tegnefilmhistorie var det tanken at det ville bibringe bevægelserne en form for troværdighed. F.eks. er Koko the Clown i Max Fleischers Out of the Inkwell-serie fra 1910'erne animeret efter rotoscoping princippet.
Senere er det blevet mindre velanset at benytte rotoscoping. Hos Disney og Pixar ser man det tilsyneladende som en nedgradering af animationsarbejdet og en desavouering af animatorers kunstneriske evner — så meget at de to studier i visse af deres tegnefilm i rulleteksterne har inkluderet en passus om at "denne animationsfilm er lavet uden brug af referencemateriale" eller lignende. Pixar har den officielle holdning at en tegnefilm og animation som sådan ikke har brug for realisme, men troværdighed.
Problemet med 1:1-rotoscoping som metode er at bevægelserne muligvis bliver meget realistiske og virkelighedsnære og så tæt på realfilmen som muligt, men at det faktum at de er tegnede (håndtegnede eller på computer) til gengæld også får dem til at se meget mystiske og tegnefilms-urealistiske ud. Som seer bliver det en mere fremmedgørende oplevelse snarere end en mere virkelighedsnær oplevelse.
Af andre berømte eller berygtede rotoscoping-animationsfilm kan nævnes Ralph Bakshis udgave af Lord of the Rings (1978, billedet til venstre) med dens totale sammenblanding af realfilm og tegnefilm, og så også Richard Linklaters syretripsfilm A Scanner Darkly (2006, billedet til højre). Særligt den sidste film er et glimrende eksempel på hvor fremmedgørende rotoscoping-animation kan føles.
Her er så et eksempel på rotoscopingen i Chico & Rita, som er så tåkrummende revy-agtige. Enhver anden tegnefilm havde grebet opgaven mere kreativt an med squash-and-stretch, anticipation-action-reaction og andre overdrivelser:
Filmens mest spændende, mest sprælske, mest tegnefilmsagtige sekvens varer et minut og er placeret lige i midten af filmen. Her drømmer Chico om New York:
Karakterdesign Chico & Ritas karakterdesign er groft og grafisk på den dér tegneserieagtige måde, som en blanding af en gammel Tintin-tegneserie hvor hvert panel er blæst op i overstørrelse (øverst) og et Roy Lichtenstein-maleri (nederst). Selv om Chico & Rita ved nærmere eftertanke ikke kan måle sig med hverken det ene eller det andet.
I denne scene fra Chico & Rita har Chico opsøgt Rita i håbet om at vinde hende tilbage. Da scenen starter gemmer han sig bag en skærm og senere prøver han at "overfalde" hende for at få et kys ud af hende, men hun vrister sig fri. Scenen ender med at Chico går, og Rita bryder ud i gråd ved spejlet.
Nu er kunsten at spotte disse følelser i det kolde, minimalistiske karakterdesign og rotoscoping-animationen. Held og lykke...
Baggrundsdesign Chico & Rita byder på detaljerede baggrunde fra datidens Cuba og New York. Det grafiske, tegneserieagtige præg med de sorte streger etc. går igen i baggrundsdesignet. Også her finder rotoscoping vejen ind i Chico & Rita — og igen på den dér mærkelige realistiske måde, hvor man har tegnet helt præcist af efter et foto, men så lægger en grov, urealistisk stil ned over realismen:
Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage søndag d. 29. januar med et kig på Studio Ghiblis nyeste tegnefilm, Arriettys hemmelige verden. Den havde premiere 1. juledag i danske biografer, men jeg har set den på engelsk blu-ray, som er ude allerede nu (men altså uden danske tekster og dansk tale).
