fredag den 27. januar 2012

Ep. 19: Arriettys hemmelige verden



TEGNEFILMPODCASTEN episode 19 handler om den nyeste tegnefilm fra Studio Ghibli, Arriettys hemmelige verden, der blev udsendt på engelsk blu-ray (og derfor altså uden dansk tale og danske tekster) tidligere i januar.
       Normalt er det Hayao Miyazaki eller Isao Takahata der påtager sig instruktørtjansen, men de gamle animations-nestorer er vitterligt ved at være så gamle, at de bliver nødt til at hyre og træne yngre kræfter til Ghibli-tegnefilmene. Således også med Arrietty, der er instrueret af instruktørdebutanten Hiromasa Yonebayashi. Han har ganske vist været i mesterlære hos Studio Ghibli i en længere årrække (han startede som inbetweener og blev siden forfremmet til key animator). Men som du kan høre i podcasten skinner hans manglende instruktørerfaring igennem i Arrietty der er en mere kedelig og mut Studio Ghibli-tegnefilm, end vi er blevet forvænt med.
       Derudover kommer jeg ind på følgende emner i podcasten:
    • 01:29 Intro + Golden Globe-, Bafta- og Oscar-uddelingerne
    • 06:04 Anmeldelse af Arrietty
    • 11:36 Baggrundsdesign
    • 18:42 Karakterdesign & animation
    • 25:07 Blu-rayens ekstramateriale
    • 27:53 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN


Mere Arrietty
De gode folk hos Laserdisken sælger Arrietty på både engelsk dvd og blu-ray — og også i Collector's Edition, som jeg har slået kløerne i.
       Anime-forskeren Helen McCarthy har skrevet et glimrende essay (reelt et blog-indlæg) om Arrietty og Studio Ghibli-tegnefilmens forhold til Mary Nortons børnebogsforlæg, Lånerne. "Arrietty, The Borrowers and the Ghibli Tradition" kan læses her.
       Det engelske pressematerialet udsendt af Madman i forbindelse med Arriettys australske premiere kan ses her.

Prisuddelinger: Golden Globes, Baftas og Oscars — opsummering
Ved Golden Globe-prisuddelingen d. 15. januar var følgende film nomineret i kategorien "Best Animated Feature Film": Rango, Puss in Boots, Cars 2, Arthur Christmas og endelig The Adventures of Tintin — der som bekendt gik hen og vandt.
       Den engelske Bafta-uddeling finder sted d. 12. februar, og her er følgende tre film nomineret i kategorien "Animated Film": The Adventures of Tintin, Arthur Christmas og Rango. Det engelske filmakademi lægger sig således i direkte forlængelse af Golden Globe-nomineringerne.
       Til gengæld tog Oscar-nomineringerne en mere overraskende drejning. Her var nomineringslisten i "Animated Feature Film": A Cat in Paris, Chico & Rita, Kung Fu Panda 2, Puss in Boots og Rango. Her var der ikke levnet nogen plads til Tintin men tværtimod til to håndtegnede animationsfilm i form af A Cat in Paris og Chico & Rita. (For mere info om Chico & Rita, tjek episode 18 af TEGNEFILMPODCASTEN. Jeg var ikke så begejstret som Akademiet.)
Er du til mere Oscar-snak, analyser og vurderinger, skal man lytte til DOBBELT D'S DEFINITIVE DVD-PODCAST i denne tid, hvor David Bjerre og Dennis Rosenfeldt skærer igennem al nonsens og fortæller alt hvad du har brug for at vide.
David Bjerre er også hovedkraften bag Big-O-Quiz.com, hvor du kan læse omtaler af filmene og quizze om udfaldet af Oscar-ræset. Det kan varmt anbefales.


Baggrundsdesign
Der er forskel på baggrundsdesignene i filmens start. Menneskenes verden (indkørslen, haven osv.) er stadig detaljeret men også mere udvisket i sit design, hvis man sammenligner med lånernes verden. Meget symbolsk skifter tegnefilmen bogstaveligt talt fokus, da fortælleren også skifter fokus fra Sho til Arrietty. Og samtidig bliver baggrundene også mere klare, tydelige og detaljerede. Det er som om sammenholdet og nærværet, nærheden og fællesskabet i den lille lånerfamilie (den fasttømrede kernefamilie) stilles over for menneskenes overfladiske verden, hvor der selv i tantens lille hus er rådne kar mellem beboerne — og så er Shos familie i sig selv splittet til atomer.


I låner-togtet, som filmens første halve time er bygget op omkring, levendegøres baggrundene. I første omgang ved at animere baggrundene med CGI-lyssætning og skabe realistisk dybde med noget der ligner håndholdt kamera. I anden omgang ved at fylde baggrundene med en mystik og suspense som følge af filmens lydside, farvevalg og lyssætning. De ellers så velkendte omgivelser er designet så de bliver fremmedartede og eventyrlige. Det gør scenen magisk.


På deres vej igennem huset kommer Arrietty og hendes far også igennem det prangende dukkehus, bygget af de fineste materialer af Shos oldefar. Det ligner et levn fra fortiden og sammenlignet med lånernes nuværende bolig, giver det tydelige associationer til et klassedelt samfund — en tematik som filmen også selv lægger op til med de virkelige mennesker som dominerende overmennesker og lånerne som underklassen.


Et meget konkret og tvetydigt pay-off på dukkehuset kommer, da Sho med de bedste intentioner installerer dukkehusets smukke køkken i det ydmyge låner-hjem. Men filmen vinkler "hjælpen" som en brutal og destruktiv indgriben fra en ansigtsløs afgud.




Karakterdesign
Arrietty er præget af stille og indadvendte følelser hos karaktererne, og selv i scener, hvor der opstår en forbindelse mellem f.eks. Sho og Arrietty, domineres designet af en distance mellem dem — ikke nærhed. Et langt stykke ind i filmen i hvert fald.
       Det første møde mellem dem er f.eks. nok magisk, men også skræmmende og melankolsk.


Animation og stilbrud
Arrietty angribes af en stor kat i filmens start, og sidenhen en stor fugl. Disse angreb er komplet ligegyldige for filmen; de skubber ikke handlingen i en særlig retning, og Studio Ghiblis forfatterteams kunne snildt have skrevet scener, der havde været meget mindre iøjnefaldende. Begge angrebene er i den grad stilbrud i forhold til filmens meget afdæmpede og melankolske tone. 
       Katteangrebet er det første varsel om at Arrietty er en ret ujævn film, da det pludselig og umotiveret dukker op efter få minutters spilletid. Og fugleangrebet er endnu voldsommere i sin impact og giver associationer til Alfred Hitchcocks apokalyptiske Fuglene (The Birds, 1960).


Og her er til sammenligning telefonboks-scenen fra Hitchcocks Fuglene...



Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage søndag d. 12. februar med en episode om årets Oscar-nominerede animations-kortfilm. Tre af dem er indtil videre tilgængelige på nettet, og det er dem jeg fokuserer på i næste episode. Pixars "La Luna" får desværre først autoriseret premiere som forfilm til Brave til august, og det er ærligt talt ret træls eftersom lige præcis "La Luna" efter al sandsynlighed kommer til at vinde Oscaren for bedste animerede kortfilm...
       Episode 20 af TEGNEFILMPODCASTEN kommer derfor til at omhandle følgende kortfilm:
  • "Dimanche"
  • "Wild Life"
  • "The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore"

fredag den 13. januar 2012

Ep. 18: Chico & Rita



Så skal vi se 2011's vinder af The European Film Award for bedste animationsfilm, Chico & Rita (2010). Denne spanske tegnefilm er instrueret af makkerparret Fernando Trueba og Javier Marsical og handler om kærlighed mellem mennesker og kærlighed til musikken.
       Filmen tager sit udgangspunkt på Cuba før 2. verdenskrig, hvor vi følger Chico, der er en ung pianist der prøver at få en rigtig karriere op at stå ved at spille på natklubber og barer, og så Rita, der er en sexet og succesrig sangerinde. De to føres sammen, men filmen starter faktisk først sådan rigtig op, når de skilles ad næste morgen. Chico & Rita er nemlig et romantisk drama, der dyrker længslen efter kærlighed og at finde den eneste ene.
       Som det fremgår af podcasten er jeg ikke imponeret af Chico & Rita. Filmen har bestemt sin latinamerikanske charme, og den grundlæggende idé med parallellen mellem kærlighed og musik — med den årtier-lange musikalske rejse som omdrejningspunktet — er superfed. Men som tegnefilm er det en rædsom oplevelse. Havde de blot lavet det som live-action eller gået all-in og lavet det som en traditionel, håndtegnet tegnefilm, så havde resultatet været meget bedre. Forhåbentligt bliver de to andre tegnefilm der var nomineret til The European Film Award (Le Chat du Rabbin og Une Vie de Chat) tilgængelige på dansk eller engelsk dvd / blu-ray i løbet af foråret, så vi kan sammenligne.


I podcasten kommer jeg ind på følgende aspekter ved filmen:
  • Rotoscoping som animationsmetode
  • Karakterdesign
  • Baggrundsdesign
  • Musikken
  • Blu-rayens ekstramateriale 
    Mange tak til Jeanne Thames for at levere de engelske speaks til podcasten.

    Rotoscoping
    Rotoscoping er en særlig animationsmetode som går ud på at animatoren tegner f.eks. en karakters bevægelser af 1:1 fra realfilmoptagelser. I den tidlige tegnefilmhistorie var det tanken at det ville bibringe bevægelserne en form for troværdighed. F.eks. er Koko the Clown i Max Fleischers Out of the Inkwell-serie fra 1910'erne animeret efter rotoscoping princippet.
           Senere er det blevet mindre velanset at benytte rotoscoping. Hos Disney og Pixar ser man det tilsyneladende som en nedgradering af animationsarbejdet og en desavouering af animatorers kunstneriske evner — så meget at de to studier i visse af deres tegnefilm i rulleteksterne har inkluderet en passus om at "denne animationsfilm er lavet uden brug af referencemateriale" eller lignende. Pixar har den officielle holdning at en tegnefilm og animation som sådan ikke har brug for realisme, men troværdighed.
           Problemet med 1:1-rotoscoping som metode er at bevægelserne muligvis bliver meget realistiske og virkelighedsnære og så tæt på realfilmen som muligt, men at det faktum at de er tegnede (håndtegnede eller på computer) til gengæld også får dem til at se meget mystiske og tegnefilms-urealistiske ud. Som seer bliver det en mere fremmedgørende oplevelse snarere end en mere virkelighedsnær oplevelse.
          Af andre berømte eller berygtede rotoscoping-animationsfilm kan nævnes Ralph Bakshis udgave af Lord of the Rings (1978, billedet til venstre) med dens totale sammenblanding af realfilm og tegnefilm, og så også Richard Linklaters syretripsfilm A Scanner Darkly (2006, billedet til højre). Særligt den sidste film er et glimrende eksempel på hvor fremmedgørende rotoscoping-animation kan føles.


    Her er så et eksempel på rotoscopingen i Chico & Rita, som er så tåkrummende revy-agtige. Enhver anden tegnefilm havde grebet opgaven mere kreativt an med squash-and-stretch, anticipation-action-reaction og andre overdrivelser:

    Filmens mest spændende, mest sprælske, mest tegnefilmsagtige sekvens varer et minut og er placeret lige i midten af filmen. Her drømmer Chico om New York:


    Karakterdesign
    Chico & Ritas karakterdesign er groft og grafisk på den dér tegneserieagtige måde, som en blanding af en gammel Tintin-tegneserie hvor hvert panel er blæst op i overstørrelse (øverst) og et Roy Lichtenstein-maleri (nederst). Selv om Chico & Rita ved nærmere eftertanke ikke kan måle sig med hverken det ene eller det andet.

    I denne scene fra Chico & Rita har Chico opsøgt Rita i håbet om at vinde hende tilbage. Da scenen starter gemmer han sig bag en skærm og senere prøver han at "overfalde" hende for at få et kys ud af hende, men hun vrister sig fri. Scenen ender med at Chico går, og Rita bryder ud i gråd ved spejlet.
           Nu er kunsten at spotte disse følelser i det kolde, minimalistiske karakterdesign og rotoscoping-animationen. Held og lykke...


    Baggrundsdesign
    Chico & Rita byder på detaljerede baggrunde fra datidens Cuba og New York. Det grafiske, tegneserieagtige præg med de sorte streger etc. går igen i baggrundsdesignet. Også her finder rotoscoping vejen ind i Chico & Rita — og igen på den dér mærkelige realistiske måde, hvor man har tegnet helt præcist af efter et foto, men så lægger en grov, urealistisk stil ned over realismen:


    Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
    TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage søndag d. 29. januar med et kig på Studio Ghiblis nyeste tegnefilm, Arriettys hemmelige verden. Den havde premiere 1. juledag i danske biografer, men jeg har set den på engelsk blu-ray, som er ude allerede nu (men altså uden danske tekster og dansk tale).