lørdag den 16. juli 2011

Ep. 5: Nausicaä fra vindenes dal



Nausicaä of the Valley of the Wind foregår i en fjern, apokalyptisk fremtid, hvor menneskehedens industrialisering, krigsførelse og forurening har skabt katastrofal ubalance i naturen. Kæmpestore, glubske insekter spreder dødsensfarlige sporer og pollen fra muglignende planter. Verden hærges af det som kaldes den giftige jungle og som har dræbt størstedelen af menneskeheden. Titelkarakteren, den opfindsomme og indfølende Nausicaä, er prinsesse i vindenes dal, der indtil nu har holdt pesten for døren. Men så nødlander det første krigsfly med en ildevarslende last om bord, og timer senere er dalen besat af de krigeriske tolmekianere. De medbringer en uhyggelig desperat plan for én gang for alle at sætte en stopper for Moder Natur!
       I podcasten kigger jeg nærmere på den fantasy-verden som Miyazaki skaber, der på den ene side er gruopvækkende og på den anden side fascinerende. Den er på mange måder sammensat og tvetydig i dens baggrundsdesign, uden at Miyazaki udpeger entydige repræsentanter for “det gode” og “det onde”. Derudover bliver det til en karakteristik af Nausicaä inkl. kommentarer om hendes design og animation. Særligt de to flashbacksekvenser kalder på seerens opmærksomhed.
       Lyt til podcasten i player’en i højre spalte — eller download og abonnér via iTunes her.
       Skriv en email til podcasten og fortæl hvad du synes om Nausicaä... — eller brug email-formularen i højre spalte.

Blu-ray
Nausicaä... er netop udkommet på blu-ray udgivet af engelske Optimum. Blu-rayen er forsynet med japansk og engelsk dub (Dolby 2.0). Der er engelske undertekster, som er oversat fra den japanske dub, hvorfor de ikke matcher den engelsk dub. Det skal man lige være klar over, men så fungerer det såmænd OK. Federe havde det dog været med et ordentligt 5.1-lydspor.
       Billedkvaliteten er til gengæld helt uovertruffen! Nausicaä... er fra 1984, og den har aldrig set smukkere ud. Tegnefilm lever og ånder for en optimal billedkvalitet, og det er der bestemt på denne blu-ray! Go buy!
       Til gengæld er ekstramaterialet ikke noget at råbe hurra for. I podcasten gennemgår jeg de enkelte features mere i detaljen; de ser flotte ud på blu-ray-omslaget, men det er noget juks! Til kommende Studio Ghibli-film burde Optimum producere deres eget ekstramateriale, så vi kunne komme lidt mere i dybden og undgå disse indforståede, rygklappende features. Øv bøv!

Baggrund
Nausicaä of the Valley of the Wind regnes for den første tegnefilm produceret af det nu vidt berømte tegnefilmstudie, Studio Ghibli, grundlagt af de japanske anime-mestre Isao Takahata og Hayao Miyazaki. Og sandt er det da også at Nausicaä... var Miyazakis første værk som han selv fandt på, skrev, udviklede og instruerede helt fra bunden. Men filmen er ikke den første Studio Ghibli-film; den lagde vejen og det økonomiske fundament så Studio Ghibli kunne grundlægges. Den er først og fremmest interessant og spændende at se, fordi den har historisk interesse for Miyazaki-fans: Her ser man nemlig en lang række af den japanske tegnefilmskabers fingeraftryk komme på banen for første gang.
       Filmen til USA og Vesteuropa så tidligt som i 1980erne, distribueret af New World Pictures under titlen Warriors of the Wind. Denne version var angiveligt klippet ned til 90 minutters spilletid — det vil sige hele 30 minutter (!) var redigeret ud i forhold til Miyazakis original. Det betød selvsagt at en god portion af handlingen gik tabt og ligeledes at det miljøorienterede budskab blev tonet væsentligt ned. Warriors of the Wind blev ledsaget af følgende meget misledende posterart og den actionpacked trailer nedenfor. Warriors of the Wind bevirkede at Studio Ghibli har tilføjet en streng klausul om at der ikke må redigeres én eneste frame ud af deres film, når de distribueres uden for Japan.




Boghjørnet
Vil du vide mere om Hayao Miyazaki, Studio Ghibli og have en overordentlig fornem gennemgang af Miyazakis tegnefilm fra før Studio Ghibli og frem til og med Howl’s Moving Castle, så skal man have fat i The Anime Art of Hayao Miyazaki af Dani Cavallaro (udgivet af McFarland & Co, 2006). Cavallaro analyserer, fortolker og perspektiverer samtlige tegnefilm og inddrager sågar de tegnefilmiske virkemidler og produktionsmæssige omstændigheder. Her er også et kapitel om Studio Ghiblis historie og en introduktion til Miyazakis grundlæggende fingeraftryk og temaer. Man gør bedst i at have set filmene inden man læser kapitlerne, så undgår man spoilers og kan være med hele vejen igennem analysen/fortolkningen.
       Jeg kan ikke anbefale bogen nok til os Miyazaki-nørder. Hvis bare alle tegnefilmskabere kunne få et lignende værk skrevet om sig... Som en mindre appetitvækker på dansk kan du starte med artiklen "Himmelrummets heltinder", som også har referencer til Nausicaä... Og vil du vide mere om anime, så lyt til SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST episode 3: Japanimation!


Framegrabs



Lord Yupas rejse gennem pestens landskab er kendetegnede ved hazy og udviskede baggrunde, grålige nuancer og et animeret sløringslag, der er lagt ovenpå hele framen til sidst. Læg desuden mærke til blocking-lagene i forgrunden på flere af billederne, der skaber en klaustrofobisk følelse — det er som om Lord Yupa er ved at blive opslugt af verden, hvilket på et symbolsk plan harmonerer fint med filmens konflikt. Det kulminerer i den pestinficerede mølle, hvor Lord Yupa møder et kranium der stirrer tilbage på ham i mørket, klippet som matchcut / tillempet subjektivt POV, hvilket giver associationer til at Lord Yupa stirrer på sit eget spejlbillede og fremtidige skæbne.





Nausicaäs rejse igennem pestens landskab er noget anderledes end Lors Yupas: Selv om vi starter med de store supertotaler af landskabet, hvor vi ser en pendant til den pestinficerede mølle — her i form af en kraniumlignende borg — så giver flyveturen, den blå himmel og den episke underlægningsmusik en helt anden tolkning af baggrundsdesignet her.
       Det fortsætter i den følgende scene, hvor Nausicaä udforsker den giftige jungle: Her er langt større farvekontrast, således at baggrundsdesignet er mere tydeligt og klart her. Læg også mærke til hvordan designet af de uhyggelige insekter i Lord Yupas scene ovenfor (i et overrumplende og klart nærbillede med skrattende effektlyd lagt på) er en diametral modsætning til insekterne i Nausicaäs scene: Her ser insekterne fredelige ud — de er animeret langsomt, så de nærmest flyder lydløst gennem luften. Det giver (sammen med farvevalget, lysdesignet og underlægningsmusikken) en følelse af at vi befinder os under vandet. Baggrundsdesignets fremhævelse af lyskeglerne og brugen af uskarpe lag i forgrunden og masser af supertotaler tilfører også en guddommelig stemning — dette her er et stort sted, ikke en klaustrofobisk labyrint.
       Når Nausicaä flere gange træder direkte ud i ovenlyset er det selvfølgelig et varsel om hvad der sker senere i filmen (den tolkning finder man snart belæg for, så det er ingen spoiler) — men spørgsmålet er om det Miyazaki ikke tænker selve "naturen" som afsender af det guddommelige lys... I hvertfald bliver de giftige pollen (som vi også finder i Lord Yupa-scenen ovenfor) her iscenesat som uskyldsren, hvid sne.


Tolmekia er den nation som opfører sig mest truende og truet. I filmens start har de taget en anden nations prinsesse som gidsel og filmen igennem gør de klar til at en fortidig ildkæmpe skal vækkes til live igen. Målet er ultravoldeligt: Tilintetgøre den rest af naturen som er tilbage, så menneskeheden kan fortsætte! Denne truede/truende adfærd afspejles i designet af tolmekianerne og deres luftskibe; begge er pansrede og rustningeagtige, og deres store våben signalerer at de er klar til kamp. Men maskeringerne gør dem også identitetsløse og ekstra farlige — det fratager dem enhver form for sympati hos seeren.

Selv om man aldrig får Tolmekia at se, så kan man godt sammenligne med Vindenes dal — særligt hvis man ser på Vindenes dal før tolmekianernes belejring (ovenfor) og efter længere tids tolmekiansk herredømme (men det vil være noget af en spoiler at vise framegrabs fra denne del af filmen).
       Hvis man skal lave en mere én-til-én sammenligning, så kan man kigge på karakterdesignet; tolmekianerne er brynjeklædte, maskerede, og sværd og skydevåben er en del af deres design/identitet. Folket i vindenes dal fremstår som mere positive og naturlige: De bærer ikke maske, rustning eller våben.
       Også flyvemaskinerne er væsentligt forskellige: Designet af de tolmekianske krigsmaskiner er nitret og grå/sort — det er som om rustningedesignet fortsætter i de store maskiner. Den vigtigste og mest gennemgående flyvemaskine fra Vindenes dal er Nausicaäs lette, lydløse glider, der lader "piloten" være så tæt og ubeskyttet på naturen som overhovedet muligt.

Både design- og animationsmæssigt har tolmekianerflyene mere til fælles med de store ohmu-insekter. De er tydeligt panserede men også både krigeriske, klodsede og minimalistisk flyttefilmanimeret. Det er som om Hayao Miyazaki vil have os til at lave en forbindelse mellem tolmekianernes krigeriske sindelag og deres hærgen i verden (industrialisering, krig, forurening) og så de væsner, det økosystem, som dette har medført.
       Læg også mærke til Nausicaäs lille, uskyldsrene glider, som er i diametral modsætning til de store ohmuer og de krigeriske tolmekianerskibe.


Nausicaä har nærmest telepatiske evner: Hun har en større forståelse og sympati med såvel insekterne som de menneskelige modstandere. I visse scener lader Miyazaki dette komme til udtryk på meget overrumplende måder, når filmen giver direkte adgang til den telepatiske kommunikation. De fire frames viser prins Asbels angreb på tolmekianerskibet med Nausicaä ombord. Samtidig med at Miyazaki speeder sin klipning helt vildt op, så forsyner han også flere af de korte indstillinger med en hurtige zoom-ins, så effekten bliver ekstra overrumplende.
       Nausicaä er desuden den karakter, som forandrer sig mest hvad angår design og beklædning: Sammenlign den hvide bluse og det udslåede, røde hår med den mere tilknappede, blå dragt og åndedrætsværn ovenfor. Når hun er tilbage i Vindenes dal er hun på en meget symbolsk måde, den eneste karakter der ikke bærer en eller anden form for hovedbeklædning; hun lader det røde hår være frit, når der ikke er fare på færde. De øvrige landsbyboere er mere forsigtige og dermed påvirket af verdens tilstand på en meget negativ måde.
       Nausicaäs menneskelige udvikling og den betydning hun kommer til at spille for verden hænger uløseligt sammen med designet af hende og de designskift hun undergår. Så når Asbel udsættes for Nausicaäs telepatiske evner i framen ovenfor, så får vi samtidig adgang til "den indre Nausicaä" og hendes opofrende og indfølende egenskaber. Samtidig bliver scenen også et varsel om den udvikling hun skal gennemgå og den rolle hun kommer til at spille.





To gange går filmen i flashback-mode, og begge gange foranlediges flashbackene af naturen. Første gang, da Nausicaä vikles ind i telepatiske ohmu-tentakler, og anden gang da hun bogstaveligt talt opsluges af naturen — Nausicaä synker ned i kviksand men ender i en "underjordisk afdeling" af naturen. Den scene tilbyder sig så oplagt til en freudiansk læsning, når Nausicaä på sin vej konfronteres med en mareridtsagtig (og fortrængt?) scene fra sin egen barndom.
       Det skitseagtige baggrunds- og karakterdesign passer fint med at mindets detaljer måske står mere uklart end selve den handling, som flashbacket afbilleder, der til gengæld står lysende klart  — animationen er da også tydeliggjort med små overblændinger mellem hver frame.
       Derudover går Hayao Miyazaki nærmest Roman Polanski i bedene: De gribende, kæmpestore hænder og det forvrængede perspektiv, barndomstraumet og den nynnende (og eerie!) børnesang, det skræmmende forhold til mændene / de voksne — det hele minder enormt meget om Polanskis horror-æstetik i film som Repulsion (1965) og Rosemary's Baby (1968). Og hvis man fortsætter den associationsleg, så er der ikke langt til at se fjernelsen af ohmu'en mellem Nausicaäs ben som en brutal abort, foretaget af de mandlige voksenautoriteter. Det virker også ret sandsynligt at Miyazaki spiller på disse associationer, for hen imod slutningen får vi en tilsvarende nøglescene, hvor Nausicaä også kommer en forsvarsløs ohmu-unge til undsætning.
       Men Miyazakis budskab er til gengæld helt anderledes, for Nausicaä er meget stærkere og modigere og mere foretagsom end Polanskis introverte Carol og Rosemary. Opgaven for Nausicaä er netop at forene de modstridende egenskaber inden i sig: den feminine medfølelse og forståelse og den maskuline energi og styrke; den voksne erfaring/viden og barnets åbne sind. Det er den balancegang der er vejen frem for mennesket, jf. Miyazaki.

4 kommentarer:

  1. Endnu et super show, good work.

    Jeg vil give dig ret i at Nausicaa er langt fra hans bedste men jeg stadig rigtig godt lide den.

    ang. spørgsmål om mere Disney, personligt finder jeg det mere interessant at lidt atypiske og specielle ting, men kan høre på dig fortælle om alt, om det så var Alpha and Omega (en af de værste tegnefilm de sidste 10 år, imo.)

    SvarSlet
  2. Tak for endnu en interessant podcast.
    Filmen bærer klart præg af, at det er hans første, og som du også pointerer, er der ikke så mange personlige konflikter.
    Jeg er glad for at have set fillmen, men det er nok ikke en af de Miyazaki-film, jeg vil anskaffe mig.

    //Adam_b_s

    Slutter mig til Karstens kommentar om Disney, og glæder mig som en sindsyg til at høre hvad du har fået ud af Sylvain Chomet.

    SvarSlet
  3. Tak for hilsnerne og roserne, Karsten og Adam.

    Karsten, jeg har Alpha og Omega til gode ... i meget lang tid lyder det som. Der er flere Disney-podcasts linet op inden årsskiftet, men også lidt mere marginale ting. Bl.a. en episode helliget Bill Plympton, som jeg også glæder mig meget til. Er der én tegnefilm af ham, som du særligt vil anbefale?

    Adam, der er mange Miyazaki-film som er mere seværdige i min bog også. Hvordan med Chomet? Var jeg helt gal på den? Nu har jeg jo Trillingerne fra Belleville liggende herhjemme - skal den flyttes over i SE NU-bunken? :)

    De bedste hilsner
    Martin

    SvarSlet
  4. Jeg ejer selv Nausicaa på dvd, men jeg har ikke set den så mange gange i forhold til mine andre Ghiblifilm. Grunden er at jeg synes den har så mange steder hvor den er for indforstået, som du siger, så man har brug for at have mere baggrundsviden omkring Nausicaas verden. Jeg ejer det første bind af mangaen, men jeg har aldrig læst den færdig, da den er meget kompleks. På trods af at der er mange ting jeg ikke forstår 100 procent i filmen, så er én af de største grunde til at jeg ser den igen musikken. Jeg synes den har en af de bedste soundtracks fra Ghibli!

    SvarSlet