Ep. 14: Akira

I denne episode af SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST står den på klassisk japansk anime fra 1988: Katsuhiro Otomos legendariske Akira — den film som egenhændigt åbnede vestens øjne for japansk tegnefilm.

       Akira udkom på engelsk blu-ray fra Manga UK d. 27. juni i år — tilmed i combo-udgave pakket i en fin lille alu-æske. Det eneste man kunne ønske sig var noget spændende og inspirerende ekstramateriale på denne "Collector's Edition". Det mangler der.

       I podcasten giver jeg en introduktion til Akira og dens indflydelse på særligt engelsk og amerikansk populærkultur — heriblandt den kommende $90 mio.-filmatisering fra Warner Bros. Der er rigtig mange facetter at snakke om i forbindelse med netop denne anime, men jeg fokuserer ret ensidig på de aspekter som har vakt genklang i et vestligt publikum: action-animationen, Tetsuos forvandling og det psykologiske spil mellem Tetsuo og Kaneda.

Gramexgate

I podcasten refererer jeg til den såkaldte Gramexgate, som fandt sted i sidste og denne uge. Her blev forskellige danske podcastere kontaktet af organisationen Gramex der var af den holdning at når man podcastede, så skulle man også betale et vederlag til Gramex på siger og skriver kr. 560,- — uanset hvad. 

       Sidste nyt i den sag er Gramex har præciseret at podcasteren kun skal betale vederlag hvis der indgår musik i podcasten — musik som podcasteren ikke har rettigheder til. Og da musikken i SÅ ER DER TEGNEFILM er såkaldt "podsafe" musik og købt og betalt af undertegnede, så har Gramex nu foreløbigt sagt god for at der ikke skal betales vederlag af  episode 1-13 af podcasten. Det ser også ud som om Gramex er interesseret i at indgå en form for aftale med danske podcastere — en aftale som gerne skulle betyde så lidt indgriben over for den vidtstrakte (ytrings)frihed som er forbundet podcast-mediet.    

       Det er en meget kompliceret sag, som er blevet gjort endnu mere kompliceret fordi Gramex tilsyneladende ikke har været helt hjemme i hvad en amatørpodcast er, ligesom de omsendte emails har indeholdt fejl og misforståelser.

Links til Gramex-gate:

• Danmarks bedste filmpodcast, Dobbelt-D's Definitive DVD Podcast, har en kronologisk og lødig gennemgang af hele Gramexgate i deres nyeste episode. 
• Dansk podcastings ukronede dronning, Karin Høgh, skrev også om Gramexgate i tre indlæg på sin blog, Podblog: "Så vil Gramex have penge af podcastere!!", "Gramex, pressen og podcastere til tasterne" og "Salige juletoner i sagen om Gramex og podcasterne". 
• Politiken: "Private podcastere skal betale penge for musikrettigheder" af Mikkel Vuorela.
• Politiken: "Ups! Podcastere skal ikke betale alligevel" af Mikkel Vuorela.

Akira — tegneserie & film

Den godt 2000-sider-lange manga som ligger til grund for tegnefilmen Akira, er også udkommet i dansk oversættelse i adskillige bind. Serien er skabt (skrevet og tegnet) af Katsuhiro Otomo.

       Warner Bros. har købt rettighederne til at filmatisere tegnefilmen; Jaume Collet-Sera ser ud som om han skal instruere, og derudover skulle det være ganske vist at Garrett Hedlund skulle spille rollen som Kaneda. Filmen foregår ikke længere i Neo-Tokyo men på Neo-Manhattan så man kan forvente en gennem-amerikaniseret udgave til alle unge, raske drenge i alle aldre. *suk* 

       Tjek Harry Partridges satire på "The American Akira" ud...

Framegrabs: Neo-Tokyo
I Akira portrætteres byen som en labyrint af neonlysende, glashøjhuse fotograferet i frøperspektiv for at udtrykke samfundets magtstruktur. Filmen giver os aldrig et overblik over byen, ligesom det er umuligt for hovedpersonerne at stige opad i samfundets hierarki.

Til gengæld er bandemedlemmerne fotograferet så lavt som muligt. Ofte ser det faktisk ud som om kameraet er placeret lavere end asfalten/jordoverfladen. Så er man ikke i tvivl om hvor Kaneda, Tetuso & co. befinder sig.

Motorcykelbandernes magt ligger i høj grad i deres mulighed for at bevæge sig, og bevæge sig hurtigt — her kommer den knivskarpe og meget spændstige "animation on ones" ind i billedet. Der er fuldanimation for alle pengene, 24 frames i sekundet, og resultatet er at animationen/motorcykelkampene bliver ekstra kraftfulde. Så kraftfulde, kunne man sige, at de glitrede højhuse fortrænges eller glemmes for en stund (de forsvinder simpelthen ud af billederne), og fokus alene ligger på denne maskuline fart og vold.

Framegrabs — Kaneda & Tetsuo
Storebror/lillebror-forholdet og dermed Tetsuos mindreværdskompleks udtrykkes fint i karakterdesign og de forskellige motorcyklerne som de to unge fyre ejer. Fra Kanedas store, røde sci-fi-kværn til Tetsuos noget mindre og mintgrønne, falmede retro-cykel. Her ligger også en åbenbar forskel på viriliteten, farligheden og lederskabet hos de to fyre.

Der er også et eller andet med den røde farve: Samtidig med at Tetsuo ser op til Kaneda og sætter pris på ham, så nager hans konsekvente rolle som "lillebror" ham. Så da Tetsuo får kræfterne til det, prøver han at bryde ud af denne rolle. Han higer efter Kanedas røde motorcykel i flere scener, og til sidst iklæder Tetsuo sig meget bevidst et rødt slag, som en anden falleret superheltekappe. (I podcasten fortæller jeg at det er et rødt flag fra frihedskæmperne i gaden; det er forkert! Tetsuo laver selv superheltekappen, men ved at rive en rød balkjole af en mannequindukke — om det billede er lige så symbolsk, må være op til læseren.) Læg også mærke til at designet af Tetsuos hår har ændret sig radikalt fra ovenfor til nedenfor — den store, sorte manke matcher hans voksende power!

I Tetsuos mareridtsflashback til barndommen på børnehjemmet kommer vi endnu nærmere på Tetsuos traume og mindreværdskompleks. Billederne siger det hele, og Kaneda er til sidst forvandlet til en usårlig freezeframe.

Framegrabs — Tetsuos metamorfose
Allerede fra første mareridt, ser man Tetsuos voksende indflydelse på animationen i tegnefilmen — man kan sige at Tetsuos forvandling smitter af på animationen der også forvandler sig

I et senere mareridt er det Tetsuos kamp mellem barn (afhængighed) og voksen (frihed, selvstændighed) som iscenesættes på symbolsk vis, da legetøjet også frigøres og forvandler sig til en blanding af uskyldige stykker legetøj og Godzilla-agtige uhyrer. De ender med at eksplodere i kaskader af hvidlig væske — som Tetsuo prøvende smager på og konstaterer er mælk (barnet, uskylden), men som også giver associationer til sæd (den voksne, seksuelle erfaring).

Når Tetsuo til sidst måske transcenderer, giver det anledning til at gense og genfortolke filmens lidt mystifistiske introsekvens. Her ser vi først det mest ikoniske billede i nogen anime-film overhovedet, nemlig tilintetgørelsen af Tokyo og efterfølgende noget der ligner et billede af røde blodlegemer eller DNA eller noget i den stil, og som derpå langsomt fader over / forvandler sig til Neo-Tokyo. Det rejser spørgsmålet om hele Akira (filmen) faktisk er foregået inde Akira (karakteren) som jo også er transcenderet i forbindelse med destruktionen af Tokyo.

Næste episode
Når SÅ ER DER TEGNEFILM PODCAST vender tilbage d. 4. december er det med den første af to deciderede juleafsnit. Vi skal se to juletegnefilm som må betegnes som tv-klassikere, og du skal være hjerteligt velkommen til at være med i løjerne. Vi høres ved om to uger!