Ep. 21: Peter Plys - Nye eventyr i Hundredemeterskoven

Så er den nye Peter Plys-tegnefilm fra Disney endelig kommet ud på dansk dvd og blu-ray, og den er på programmet i TEGNEFILMPODCASTEN episode 21. Der er tale om en sequel til 1977's Peter Plys, som var den første længere Plys-tegnefilm som Disney sendte ud i biografen, men som i virkeligheden bestod af flere små film, der var strikket sammen til én lang film.

       Produktionen af den nye Peter Plys-film er sparket igang af Disneys øverste kreative direktør, John Lasseter, som jo ellers er Mr. CGI-animation himself, når han står i spidsen for Pixar. I Peter Plys får Disneys animatorer dog lov til at vise hvad de kan drive det til med en simpel, gammeldags håndtegnet tegnefilm. Den er nemlig fuld af nostalgiske følelser til såvel karaktererne, Plys-universet, humoren og animation — samt litteratur og sprog.
       Hvad der er mere mærkeligt er at filmen ikke har fået særlig meget opmærksomhed, hverken i form af reklamer eller tv-spots, eller som tie-ins til f.eks. McDonald's osv. Peter Plys blev også forbigået i tavshed da årets Oscar-nominerede tegnefilm skulle findes. Filmen havde amerikansk bio-premiere i samme uge som den sidste Harry Potter-film, og uden at Disney var ude at slå på tromme for deres tegnefilm. I England og Danmark blev filmen også listet ud i biograferne og nu også på dvd og blu-ray. Det er der dog ingen verdens grund til: 

       Peter Plys anno 2011 kan nemlig varmt anbefales til alle Plys-fans og fans af gammeldags tegnefilm — eller bare familier med små børn. Den lægger sig fint i slipstrømmen af Peter Plys anno 1977, hvad angår tone, tempo og stil. Peter Plys kan bl.a. købes hos de gode folk i Laserdisken i Aalborg og på nettet.
       I TEGNEFILMPODCASTEN lægger jeg følgende vinkler på Peter Plys:

• 00:00 Intro
• 04:10 Anmeldelse af Peter Plys
• 08:57 Karakterdesign af Plys + animation af Plys, Tigerdyr og Ninka 
• 16:35 Baggrundsdesign + metakomik + tema
• 24:19 Blu-rayens ekstramateriale
• 27:19 Outro + næste episode

Oscar-snak & podcast-mashup

David Bjerre & Dennis Rosenfeld aka Dobbelt D.

Jeg havde inviteret mig selv på besøg hos David og Dennis fra Dobbelt Ds definitive dvd-podcast i forbindelse med deres gennemgang af årets Oscar-nomineringer. Det kom der en længere snak ud af om de nominerede animationskortfilm og -spillefilm og problemerne med at definere hvad en animationsfilm egentlig er. Og på trods af at der gik lidt inflation i ord som "grim" og "pæn" — og selv om Skype drillede undervejs — så var humøret højt. Find og download Dobbelt D feat. Tegnefilmpodcasten her.

       Vil man have et hurtigt og vel-researchet overblik over alle nomineringerne, så skal man holde sig opdateret i Dobbelt D-regi. Dobbelt D lover også et opfølgende Oscar-show, der gennemgår vinderne af de mange statuetter og kigger på overraskelserne, og dem der blev forbigået. Du kan abonnere på Dobbelt Ds definitive dvd-podcast via iTunes her.

       Årets Oscar-prisuddeling foregår søndag d. 26. februar.

Xerox-metoden

Disneys effektafdeling havde eksperimenteret med Xerox-metoden op gennem 1950erne, men det var først i forbindelse med produktionen af 101 dalmatinere (1961) at den blev taget i brug sådan for alvor — og med det simple formål at spare penge i animationen af de mange hundehvalpe, der er med i filmen. 

       Xerox-metoden går i al sin enkelthed ud på at animatorens tegninger  fotokopieres (xeroxes) direkte over på cellulloid, således at man springer rentegningen over. Det anslås at Disney halverede budgettet på 101 dalmatinere ved at springe det led i produktionen over — og da Disney senere havde brug for at slanke tegnefilmproduktionen generelt, blev de mange rentegnere fyret og man gik helt over til Xerox. 

       Der er både fordele og ulemper ved Xerox-metoden: Fordelene er at animationsarbejdet kan gå langt hurtigere og tegningerne bevarer en form for spontanitet og levendegjorthed i deres udtryk, fordi de ikke skal rentegnes. I rentegningen ligger der jo også en forsimpling af animatorens første udtryk. Ulemperne er til gengæld er at udtrykket (karakterdesign og animation såvel som baggrunde) — i hvert fald i 101 dalmatinere — er meget groft og kladdeagtigt. Kladdeagtigt i modsætning til rentegnet. Groft i modsætning til pænt. Og derfor var gamle Walt selv ikke super begejstret over denne nye metode. Siden hen fandt man ud af at rentegne på papir, og så kopiere disse tegninger over på cellulloid — og stadig meget mindre dyrt end at tegne hver frame over med blæk på cellulloid.

       Læs mere om xerox-metodens indtog hos Disney på The Walt Disney Family Museum's blog.

       Læs Animated View's interview med instruktørerne bag Peter Plys, Stephen Anderson og Don Hall.

Peter Plys (Mark Henn)

Peter Plys er animeret af Mark Henn, der er kendt for sin afdæmpede, indadvendte stil. Han er god til at animere ansigtsmimik uden store bevægelser og få masser af følelser ud af det. Hans karakterer bevæger sig sjældent voldsomt rundt, men de fine, nuancerede bevægelser i ansigtstrækkene suger os ind i hans karakterers tanker.
       I scenen hvor Peter Plys og Æsel første gang støder på Ugle, har de en snak sammen om hvad de skal gøre ved Æsels manglende hale. Læg mærke til det væld af udtryk, som tydelig viser Plys' følelser og tanker om Ugle. Læg også mærke til hvor konstant og simpel baggrunden iøvrigt er, så al opmærksomhed naturligt samles om animationen af Plys.

Tigerdyr (Andreas Deja)
Til sammenligning er Andreas Dejas animation af Tigerdyret langt mere overdrevet med masser af kropsprog og squash-and-stretch effekter, som det fremgår af nedenstående framegrabs. I scenen blever Tigerdyrs frustrerende og komiske kamp med den røde ballon nærmest en hilsen til de gamle Disney-kortfilm med Pluto eller Fedtmule på rollelisten.

'

Ninka Ninus (Eric Goldberg)
Eric Goldberg er en endnu mere "vild" animator end Andreas Deja. Når Ninka Ninus eksploderer, så får den fuld skrue, hvor alting er i bevægelse og konstant forandring og metamorfoseanimeres. Der er ekspressionistiske følelser ud over alle grænser, når pelsen stritter i dynamiske stjerneformationer, øjnene blinker rødt og ansigtet til sidst blødgøres. Her kommer animationen også til at virke meget impulsiv og spontan, jf. xerox-metoden ovenfor.

Vil du høre mere om Andreas Deja og Eric Goldberg (og andre Disney-animatorer), så har The Animation Podcast længere audio-interviews med begge. De kan anbefales.


Baggrunde
Baggrundsdesignet er også xerox-agtigt og kladdeagtigt med streg-skraveringer og dæmpede, jordfarvede akvareller fremfor klassiske og kontrastfulde oliefarvenuancer. Derved kommer baggrundene i Peter Plys til at ligne illustrationerne i en børnebog og karaktererne kommer yderligere i fokus.

Læg mærke til hvad der sker med baggrundene, når vi rykker ind i en total og sidenhen en halvnær indstilling. Baggrundene bliver ikke mere detaljerede, men tværtimod forstærkes og tydeliggøres det simple look i detaljemanglen. Præcis som det ville ske hvis man rykker tættere på illustrationerne i en billedbog...

Derudover leverer baggrundene også det metalag og den metakomik der også er en del af Peter Plys. 

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage om to uger med episode 22 — søndag d. 11. marts.  Der står den igen på Studio Ghibli-tegnefilm i form af Whisper of the Heart fra 1995. Igen er der ikke tale om én af de store Ghibli-film (den er ikke instrueret af Hayao Miyazaki eller Isao Takahata), men derfor skal den nu have en chance alligevel. På genhør!