fredag den 9. marts 2012

Ep. 22: Whisper of the Heart



TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage med endnu en Studio Ghibli-film — denne gang en af de ældre af slagsen. Whisper of the Heart (1995) er en ungdomsfilm som vil appellere særligt til de helt unge teenagepiger — filmen handler nemlig om pigen Shizuku som synger i skolekor og skriver digte og elsker at læse eventyr, og så er der både romantiske over- og undertoner hele vejen igennem. Men Whisper of the Heart og også mere at byde på; filmen handler om at finde sig selv, finde det man er god til og så dyrke det. Og så er Whisper of the Heart også en nostalgisk lovprisning af den kreative håndværkskunst (digtskrivning, romanskrivning, snedkeri af musikinstrumenter, vedligeholdelse og istandsættelse af gamle, antikke møbler).
       Filmen er instrueret af Yoshifumi Kondo. Det blev hans eneste tegnefilm i spillefilmslængde; Kondo døde meget tragisk af en hjerneblødning som 47-årig. Manuskriptet er skrevet af Hayao Miyazaki, og baseret på en manga af Aoi Hiiragi.

 Yoshifumi Kondo & Hayao Miyazaki


       Episode 22 af TEGNEFILMPODCASTEN indeholder følgende:
    • 00:00 Intro
    • 04:58 Anmeldelse af Whisper of the Heart
    • 11:13 Karakterdesign og -animation af Shizuku + shojo-pigen + Miyazakis fingeraftryk
    • 19:23 Baggrundsdesign: realisme + symbolik
    • 26:17 Blu-rayens ekstramateriale
    • 30:10 Outro + næste episode


Den japanske trailer til Whisper of the Heart:


Hayao Miyazakis kortfilm/musikvideo On Your Mark som havde premiere i forbindelse med Whisper of the Heart:


Og endelig... John Denvers "Take Me Home, Country Roads" (som er en vigtig del af Whisper of the Heart):




Links


Naohisa Inoes Iblard.

Shizuku: Karakterdesign og -animation
Som nævnt i podcasten er Shizukus karakterdesign ret ordinært — hun ligner en hvilken som helst andet mainstream anime-pige. Når hun og veninden sidder og synger første udgave af "Take Me Home, Country Roads" ligner de da også til forveksling hinanden. Veninden har fregner og et anstrøg af lange øjenvipper, og langt hår under sin sommerhat — en fin måde at få Shizuku til at fremstå som mere en drenge-pige, noget der også ligger til shojo-karakteren, som omtalt i podcasten. Men ansigternes grundtræk er helt identiske.

Animationen af Shizuku er også ordinær og fokuserer (som så mange andre animes) på animation af øjne og munden. I eksemplet nedenfor viser Shizukus kropssprog ikke hendes skiftende humør — det er alene ansigtet der får lov til at udtrykke følelser.


Det lidt ordinære karakterdesign og -animation understreger blot Whisper of the Hearts indbyggede realisme — ja, nærmest socialrealistiske tilsnit. Karaktererne fremstår nemlig i høj grad introverte og langt fra så flamboyante og ekspressive som vi finder i f.eks. Disneys tegnefilm/musicals.

Miyazakis "cameo-roller"
Som nævnt i podcasten så har Miyazaki sat et stort fingeraftryk på tegnefilmens budskab og karakterer. Og sjovt nok dukker Miyazaki selv op i forskellige stadier i tre forskellige "mænd" som hver har kolossal indflydelse på Shizuku: den unge violinsnedker Seiji, Shizukus bibliotekarfar og den gamle og livskloge aktikvitetshandler, hr. Nishi.
       Sammenlign karaktererne med billedet af Miyazaki ovenfor. Et tilfælde? Næppe...

Baggrundsdesign: Klaustrofobi hjemme
Den toværelseslejlighed hvor Shizuku og hendes familie bor er designet, så den fremstår ekstremt klaustrofobisk. Læg mærke til hvor "flade" og dybdeløse baggrundene omkring spisebordet er, så rummet kommer til at virke endnu mindre.

Shizukus eget værelse, fremstår som endnu mere klaustrofobisk; der er ikke meget plads til Shizuku eller Shizukus kreative evner ved skrivebordet. Hun er hele tiden rammet ind i små kasser, og filmen handler i bund og grund om at hun skal bryde ud af de her små kasser — i mere end én forstand.

Baggrundsdesign: Byen som labyrint & realisme
Visse dele af storbyens centrum er designet og animeret, så den bliver helt labyrintisk. Det er her Shizuku vælger at følge efter katten fra metroen og ud til hr. Nishis antikvitetsbutik, og også her hendes indre rejse begynder.
       Læg særligt mærke til de obstruerende fodgængere, køretøjer, men også hvordan bygningerne lukker baggrundene af. Selv de supertotaler hvor der bliver mere luft (nederst), er byen stadig labyrintisk designet.
       Udover denne symbolske læsning, så er byen først og fremmest realistisk designet med stor variation i kameraindstillingerne.

Baggrundsdesign: Hr. Nishis butik — kreativitetens frisættelse
Til gengæld er området omkring hr. Nisihis antikvitetsbutik det stik modsatte. Her er luft og ro, ingen biler. Animationen er minimeret og baggrundene kommer til at stå rent frem.

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Glæd dig til episode 23 af TEGNEFILMPODCASTEN, hvor jeg kigger nærmere på Disneys Lady og vagabonden (1955), som er netop er blevet udsendt i en Diamond Edition på dansk dvd og blu-ray. Lyt med og find ud af om spaghettiscenen stadig holder, når TEGNEFILMPODCASTEN er tilbage søndag d. 25. marts. På genhør!

6 kommentarer:

  1. Helt enig i din anmeldelse og analyse.
    Naohisa Inoues Iblard findes også som anime - ingen handling men meget stemningsfuldt

    http://www.dailymotion.com/video/xjoea3_iblard-jikan_shortfilms

    SvarSlet
  2. Haddock, tusind tak for linket. Det er en syret stil — og meget stemningsfuld. Havde ikke hørt om Iblard før denne film. Og hans metode — det dér med at søge ind i kunstværket — det ser man ikke i andre animes. :)

    SvarSlet
  3. My Neighbors the Yamadas er udkommet på dvd med danske undertekster - ved du om den er værd at se?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan godt li den. Men designet er noget anderledes, og der er ikke et overordnet plot i filmen — det er mere en serie af små sketches der alle hører ind under det samme "emne". Og så består filmen så af fire-fem af disse "emner"... (hvis det giver mening?) Den er meget lun og kær, og er baseret på en japansk avisstribe. Og flere scener hvor Takahata eksperimenterer med animationen og sprænger filmens avisstribe-ramme. Thumbs up herfra.

      Slet
  4. Jeg kom lige forbi din blog og var ikke klar over at den fandtes. Sikke en gennemført anmeldelse af Whisper of the Heart, som fik mig til at forstå filmens budskab og historie meget bedre. Selvom jeg har set den her film mange gange har jeg aldrig lagt mærke til mange af dine pointer som temaerne kreativitet og fortidens værdi. Linket til musikvideoen virker ikke længere desværre, men gad godt se den. Jeg er glad for at se at andre danskere værdsætter Ghiblitegnefilmene og endda har anmeldt dem. Vil helt sikkert tjekke flere af dine podcasts ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hilsnen og roserne! :)

      Jeg må se om jeg kan støve musikvideoen op et andet sted og embedde den her igen. WHISPER OF THE HEART er nu en dejlig film...

      Godt nytår!

      Dbh. Martin

      Slet