Ep. 29: Yellow Submarine

TEGNEFILMPODCASTEN handler om den spritnye blu-ray-udgave af Beatles-tegnefilmen Yellow Submarine (1968). Den må betegnes som en rigtig klassiker, selv om den (selvfølgelig!) ikke kan måle sig med Disneys tekniske standard. Til gengæld er der i Yellow Submarine en lyst til tegnefilmen — en lyst til at gå om bord i mediet og eksperimentere med hvad der kan lade sig gøre inden for tegnefilmen. Og det med lige stor inspiration fra Beatles-sange og 1960ernes pop art-bølge. The Beatles selv skulle angiveligt ikke have spillet den store rolle på udformningen af tegnefilmen; det er f.eks. ikke dem der har indtalt stemmerne til dialogen i filmen, men voiceactor-standins.
       Yellow Submarine ser fantastisk godt ud på blu-ray; den er blevet nænsomt restaureret i 4K, så farverne sprudler. Beatles-sangene er også restaureret — til gengæld har man ikke kunnet gøre så meget ved resten af filmens lydspor, som bærer præg af tidens tand. Den er mest af alt en løs roadmovie, fyldt med skæg og ballade, platte puns og tegnefilmiske eksperimenter — og er man i stemning til det, så er det en fantastisk oplevelse. Om ikke andet så for at være noget andet end gamle, konservative Disney var i 1960erne (101 dalmatinere, Sværdet i stenen og Junglebogen).
       I denne episode af TEGNEFILMPODCASTEN får jeg hjælp af en rigtig rar kollega og Beatles-ekspert, Jan Hørdum Jensen, som er adjunkt i musik og historie. Han fortæller om Beatles' virke i 1960erne, deres sange, og han hjælper med at placere Yellow Submarine ind i en sammenhæng. Og så giver Jan også sit bud på hvor stor en indflydelse de har haft på tegnefilmen.
       Derfor ser programmet for episode 29 af TEGNEFILMPODCASTEN således ud:

• 00:00 Intro 
• 05:55 Interview med Jan Hørdum Jensen: Beatles' opstart og udvikling som band
• 15:45 Interview med Jan Hørdum Jensen: Yellow Submarine som Beatles-film
• 26:22 Tegnefilmiske perspektiver på Yellow Submarine
• 38:37 Blu-rayens ekstramateriale
• 44:35 Outro + næste episode

• Yellow Submarine kan købes her hos vennerne hos Laserdisken i Aalborg og på nettet.
• Links til en håndfuld artikler om Yellow Submarine på engelsk. Fanside skrevet og produceret af en Dr. Bob Hieronimous, en stor fan af Yellow Submarine.
• Læs mere om Pop Art som grafisk design her.

Andre Beatles-film

I interviewet med Jan Hørdum Jensen nævnes de andre Beatles-film, A Hard Day's Night (1964), Help! (1965) og Magical Mystery Tour (1967).

Jans pointe er at de to første klart har et kommercielt sigte, mens Yellow Submarine og Magical Mystery Tour er mere eksperimenterende og kunstnerisk tænkte og udført — og sangene bedre integreret i handlingen.
       Under alle omstændigheder peger filmene frem mod i første omgang MTV, der dukker op på amerikanske tv-skærmen i 1981 og selvfølgelig også vor tids musikvideoer.
       Til sammenligning fremhæver Jan Spice Girls-filmen Spice World (1997).




Pepperland
Læg mærke til hvordan alting er farvet og stribet i Pepperland, og hvordan de menneskelignende, ikonografiske karakterer matcher fint med baggrundene. De smelter næsten sammen designmæssigt, hvilket blot understreger harmonien mellem mennesket og naturen.

Det virker ikke specielt langt ude at antage at den danske forfatter, tegner, dukkemager m.m. Gunnar Wille er blevet inspireret af Pepperland og Yellow Submarine i sine børnebøger og tv-serier om Skrumpen fra det ydre rum (1983) og Familien Fab (1985) — både designmæssigt og tematisk, hvor farver og striber ses som en frigørelse fra kedelige og grå konventioner og regler.
       Gunnar Wille er også stifter og leder af animationslinjen på Filmskolen i København.





The Blue Meanies
Det fantastiske ved karakterdesignet af særligt de "blå bøller" og deres våben — men også generelt i hele filmen — er at det åbner sig for fortolkning og kræver nærmest at seeren tænker videre selv. Vel at mærke uden at tegnefilmen selv lægger bånd på fortolkningsmulighederne — den ramme skal man selv finde.
       Så når jeg siger og her skriver, at "the blue meanies" giver associationer til Mickey Mouse og Fedtmule, så er det en fortolkning jeg står ret alene med — andre ser dem som en repræsentation for politiet i 1960erne, hvilket jo også giver god mening (eftersom politiet = myndighederne = normer), mens det på blu-rayens ekstramateriale hedder sig at det er 60er-slang for at være "jøde" ("blueish" rimer på "Jewish")!!

På samme måde er den store flyvende handske og de høje tynde æblemænd åbne for fortolkning — handsken kunne være symbolet på folk der mobber og peger fingre af det unormale og det ukonventionelle; mændene der kaster æbler kunne være en måde at iscenesætte det gamle (engelske) ordsprog om at et æble om dagen holder doktoren væk, så når de overdynger folk med æbler er det en måde at bevare "normaliteten" / den kedelige hverdag på.
       Anyway, der er masser af symbolik, og det må ses som en kvalitet helt i filmens og Beatles' ånd at symbolikken er åben for fortolkning. På den måde inviteres seeren ind i filmens univers og bliver en form for kreativ medskaber.

Liverpool & "Eleanor Rigby"

I det første segment efter startteksterne flyver den gule ubåd igennem et kedeligt gråt bylandskab, som skal forestille Liverpool, hvor Beatles-drengene jo stammer fra; det er i dette segment at ubådskaptajnen finder frem til Ringo — og bagefter også de øvrige Beatles-medlemmer.

       Verselinjen "all the lonely people" står meget centralt både i sangen og i forhold til billedsiden: Kombinationen af realfilm og animation i de her staccato-loops giver et billede af Liverpool som et ret trøstesløst sted, hvor alting kører i ring uden at komme nogen vegne. Især når den enkelte realfilm/animationsstump kopieres og mangedobles som i eksemplet med de 10 katte i de 10 vinduer, eller et andet sted hvor vi ser 11 identiske fodboldspillere stå og jonglere og drible med bolden, så de konstant støder ind i hinanden. Det er fastlåsthed taget til det yderste.

Hele "musikvideoen" ender med en tilt op ad en jungle af trafikskilte (regler og forbud som enkelt symboler) og op til en ensom mand med sommerfuglevinger. Mere klar i symbolikken kan det ikke blive. 

Denne tryggede stemning skabes også af baggrundene — igen i en kombination af noget virkelighedsbaseret (sort/hvide fotografier) der så er behandlet tegnefilmteknisk — klippet ud, layoutet og til dels farvelagt.

Meget symptomatisk er det ikke her Beatles-medlemmerne bor; de bor i et spraglet stort hus med én lang korridor og et væld af værelser, spækket med fjollede ting og ideer der tilsyneladende har sit eget liv.

Denne her cutout- og farvelægningsstil minder i første omgang om det som Andy Warhol gør med sine suppedåser og med billeder af Marilyn Monroe og Elvis Presley — blot for at nævne de mest oplagte af hans popart-værker. 

Til gengæld minder hele "Eleanor Rigby"-musikvideoen også om en lang Monty Python video animeret af Terry Gilliam, der også er kendt for at mikse fotos med tegnede karakterer.

Sea of Monsters
Karakterdesignet i "Sea of Monsters"-segmentet peger også både bagud og fremad. Bagud til f.eks. Lewis Carrolls opfindsomme væsner i Alice i eventyrland (1865) og Disneys tegnefilmudgave af samme (1951), hvor f.eks. et objekt også smelter sammen med et dyr eller menneske — eller et dyr smelter sammen med en plante. Selve Alices rejse ned i underbevidstheden / drømmen / kaninhullet er også helt sammenlignelig med Yellow Submarine.

Men rejsen med den gule ubåd peger også frem mod mere moderne eventyrlige og crazy rejser — tænk på f.eks. Douglas Adams' Hitchhiker's Guide to the Galaxy (1978-80) som vi efterhånden har fået i et væld af udgaver (radiodrama, roman, tv-serie, biograffilm). Hitchhiker's Guide... er dog stadig en roadmovie i rummet, og handler om englænderen Arthur Dents pudseløjerlige rumrejse ombord på et højteknologisk rumskib formet som en hvid gummisko — samt selvfølgelig alle de syrede og sjove rumvæsner han møder.

"Lucy in the Sky with Diamonds"
Sangen "Lucy in the Sky with Diamonds" illustreres med rotoscopede skitsetegninger af bl.a. dansende par og en kvinde på en karrusel. Fyldfarven — eller hvad vi nu skal kalde det? — er påført med pensel uden at prøve at holde sig inden for stregerne. Det gør karaktererne endnu mere fritsvævende og løsslupne at se på.
       Ingen er linket til malerkunsten åbenbar for enhver — ligesom lysten til at eksperimentere med hvor grænserne går for tegnefilmmediet.

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
Episode 30 af TEGNEFILMPODCASTEN er sidste episode i denne sæson og før jeg og podcasten går på sommerferie. Og i den anledning skal vi kigge på en rigtig sommerferietegnefilm — nemlig den herlige The Girl Who Leapt Through Time instrueret af Mamoru Hosoda (2006) — det var ham med Summer Wars som var på programmet tilbage i episode 2 af TEGNEFILMPODCASTEN. The Girl Who Leapt Through Time handler til gengæld om spirende teenagekærlighed og tidsrejser.
       Lyt med og hør om The Girl Who Leapt Through Time er lige så god som Summer Wars. Det er i episode 30 af TEGNEFILMPODCASTEN, som er online og klar til download søndag d. 1. juli.
       På genhør!