lørdag den 8. september 2012

Ep. 32: Tom & Jerry



TEGNEFILMPODCASTENs ep. 32 handler om det måske mest succesfulde tegnefilmpar i filmhistorien, Tom og Jerry. De to er skabt af William Hanna og Joseph Barbera, der instruerede ikke mindre end 114 kortfilm med de to i en periode på 17 år, nemlig fra 1940 til 1957. Tom & Jerry blev MGMs modsvar til Warner Bros' Snurre Snup og Daffy And, og Disney's Mickey Mouse & co. og kattens jagt på musen var simpelthen så underholdende og medrivende og populære at de vandt hele syv Oscar-statuetter for bedste animerede kortfilm. Det er godt gået, og i denne podcast undersøger jeg hvor denne succes kommer fra — og hvorfor kortfilmene stadig er medrivende og frem for alt sjove!
       Warner Bros. har udgivet 37 af Hanna og Barberas oprindelige Tom & Jerry-kortfilm på blu-ray i samlingen Tom & Jerry: Golden Collection Volume One. I podcasten fokuserer jeg alene på de fire Oscar-vindere der er med i samlingen:
  • "Yankee Doodle Mouse" (1943)
  • "Mouse Trouble" (1944)
  • "Quiet Please!" (1945)
  • "Cat Concerto" (1946)
Podcasten byder desuden på et ca. 28 min. langt interview med Tad Runkle og Patrick Dentinger fra ANIMATION STATION-podcasten, der bl.a. fokuserer på Oscar-nominerede kortfilm igennem tiden. Vi snakker om Hanna & Barberas fortid og Tom & Jerrys udvikling og indflydelse på andre tegnefilm.


Ep. 32 af TEGNEFILMPODCASTEN byder også på et helt nyt segment: Hurtiganmeldelser af nye tegnefilm på blu-rays. I denne episode er det Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr der får et par hurtige ord med på vejen. Begge film udkom blu-ray fra Disney i midten af august.



Derfor ser selve programmet for TEGNEFILMPODCASTEN ep. 32 ud som følger:
  • 00:00 Intro på engelsk og dansk.
  • 05:18 Hurtiganmeldelser: Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr.
  • 10:21 Interview med ANIMATION STATION del 1: MGMs tegnefilm før Tom & Jerry + Tom & Jerrys succes.
  • 22:00 Interview med ANIMATION STATION del 2: Hanna & Barberas baggrund + Tom & Jerry efter 1957 (Gene Deitch og Chuck Jones).
  • 39:29 Gags og hovedkonflikten i Tom & Jerry.
  • 50:20 Karakterdesign (Tom) og animation i Tom & Jerry.
  • 58:15 Blu-rayens ekstramateriale
  • 1:02:32 Outro + næste episode




NB NB NB! Rettelser til ep. 32:
  • Det nævnes fejlagtigt i podcasten at Hanna og Barbera arbejdede med Tom & Jerry-kortfilm i 15 år. Det skulle være 17 år.
  • Det nævnes også fejlagtigt i podcasten at der er 32 Tom & Jerry-kortfilm på den omtalte blu-ray. Der er retteligt 37 kortfilm på Tom & Jerry: Golden Collection Volume One. 

Læs videre om Tom & Jerry
Der er flere engelsksprogede bøger ude om Tom & Jerry og Hanna & Barbera, men de er prægede af store billeder og meget lidt — og overfladisk — tekst. Der står intet om karakterdesign eller animationsstilen.
       T.R. Adams Tom and Jerry: Fifty Years of Cat and Mouse udmærker sig dog ved at have et længere kapitel om proceduren for at lave tegnefilm i 1940erne.
       Vil man vide mere om de tegnefilmhistoriske aspekter ved Tom & Jerry og se på filmene i det store perspektiv i forhold til samtidige Hollywood-tegnefilm, så er det Leonard Maltins Of Mice and Magic: A History of American Animated Cartoons.




Interview med Tad Runkle & Patrick Dentinger, THE ANIMATION STATION
I første omgang snakker vi om 1930ernes tegnefilmproduktion i Hollywood. Modsat de andre store filmstudier havde MGM ikke succes på dette område. Her plakater fra de filmstudier som havde animationsstudier til at lave de korte film, Paramount (Fleischer), 20th Century Fox (Terry Toons) og Universal (Walter Lantz):


MGM samarbejdede med Harman—Ising-studiet om deres animerede kortfilm. F.eks. "To Spring" instrueret af William Hanna (1936) der har mange lighedstræk med Disneys Silly Symphonies-serie, men uden at have samme gennemslagskraft. Sagt pænt: Filmen er lang og kedelig på trods af smukt og realistisk animationsarbejde.
       Harman—Ising kaldte iøvrigt deres serie, Happy Harmonies. Warner Bros. kaldte deres tilsvarende serie for Merrie Melodies.

     

Hanna blev også sat til at instruere film i serien The Captain and the Kids — baseret på en avisstribe af Rudolph Dirks, ham med Knold og Tot-serien (The Katzenjammer Kids), som denne tegnefilm minder om til forveksling.
       Heller ikke denne MGM-tegnefilmserie var en succes, på trods af et rundt, blødt karakterdesign og levende animation — begge dele med kraftig inspiration fra Disney. Problemet var at The Captain and the Kids blev lavet i sort/hvid/sepia, hvilket for tegnefilm var håbløst gammeldags allerede i 1938.



Hanna og Barbera var bl.a. inspireret af de gamle stumfilmfarcer og den visuelle slapstick-komediestil som de stod for. Det var film med f.eks. Charlie Chaplin eller Buster Keaton — eller som her the Keystone Kops. I "The Bagville Police" (1913) følger vi i starten en bondepige der ser røvere ved gården. Hun tilkalder det uduelige korps af betjente, der ræser afsted for at komme hende til undsætning.



Tom & Jerrys gennemslagskraft, popularitet og anerkendelse ses selvfølgelig i antallet af Oscar-statuetter som de modtog — men også i hvordan Tom & Jerrys tempo og aggressive stumfilmkomik blev inspiration for andre filmselskabers tegnefilm, f.eks. Disneys kortfilm med Anders And. Her julekortfilmen "Toy Tinkers" (1949).



I 1957 lukkede MGM lukkede deres tegnefilmafdeling, og Hanna og Barbera overgik til at producere tv-tegnefilm. I 1961 kom den første af de nye og meget anderledes — læs: forfærdelige — Tom & Jerry-tegnefilm instrueret af Gene Deitch og produceret i Tjekkoslovakiet, "Switchen' Kitten".



Allerede i 1963 overtog Warner Bros.' gamle succesinstruktør, Chuck Jones, produktionen af MGMs Tom & Jerry-tegnefilm. Jones er bl.a. kendt for at have skabt karaktererne Hjulben og prærieulven (Roadrunner og Wile E. Coyote) og instrueret parrets film. Men han lavede også fantastiske kortfilm med Snurre Snup og Daffy, f.eks. "Duck Amuck" (1953).
       Chuck Jones' Tom & Jerry-film er desværre langt fra så inspirerede og kreative som hans tidligere værker. Han har tydeligvis svært ved at tune ind på Hanna og Barberas stil, animation og tempo.




Gags i Tom & Jerry
En af grundene til Tom & Jerrys succes er at grundkonflikten (kattens jagt på musen osv.) går fint i spænd med et hav af andre temaer. Hver film bliver på den måde en gentagelse af grundkonflikten (det som vi kender, det trygge) og så et nyt tema/plot (noget nyt, noget spændende).
       I "Yankee Doodle Mouse" er Tom og Jerry hovedpersonerne i et drama om et beskyttelsesrum under 2. verdenskrig. Det giver anledning til en lang række gags med reference til krigen — fra hen-grenades over bombardement med champagneflasker til jeeps lavet af rivejern og røgslør lavet af mel.


I "Mouse Trouble" er hele strukturen i tegnefilmen bygget op om selvhjælpsbogens logiske opbygning og løsningsmodeller vs. Jerrys oprør med logik, fysiske love osv. Det er her filmens komik skabes, f.eks. da Jerry uden nogen form for forklaring kan undgå at musefælden klapper sammen om ham, mens Tom er mere uheldig.


"Cat Concerto" bryder mest med katten-efter-musen-formlen og drejer konflikten hen imod frustrationskomikken som vi kender det fra f.eks. Disneys kortfilm om Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule. Tom er koncertpianist og bliver forstyrret under koncerten af Jerry; komikken opstår på grund af Toms frustrationer over Jerrys drillerier. Der er ikke meget jagt på færde her, og vi skal godt 2 minutter ind i filmen før vi ser Jerry første gang. Det første drilleri gag sker efter 2:40 — filmen varer 7:33. Til gengæld kan man sige, at Jerrys drillerier har en klar undertone, nemlig at bringe Tom tilbage til sin gamle dyriske form og at få Tom & Jerry-formlen tilbage på skinner.



Karakterdesign af Tom
I starten af 1940erne forenkles designet af Tom løbende af Hanna og Barbera — nok mest for at lette arbejdet for animatorer og inbetweeners, og så selvfølgelig også fordi de har øjnene på at det vigtige i Tom & Jerry-universet ikke er karakterdesignets detaljerigdom men den tempo-fyldte animation og de metamorfose-gags der er forbundet med den. Og her er et simpelt karakterdesign at foretrække.

1943: Læg mærke til Toms lådne pels og detaljerne omkring snuden. Læg også mærke til at han sidder ned, når han er i "oprejst" stilling og skal bruge sine hænder. Antal knurhår: 6. 
1944: Tom kan nu stå og gå på to ben og gør hovedsageligt det. Fyldfarven har ændret sig, mens detaljerne omkring snuden er mere eller mindre væk. Antal knurhår: 4.
1946: Tom ser enormt strømlinet ud i forhold til tidligere — måske især på grund af smokingen han har på. Læg igen mærke til fyldfarveskiftet: Han er blevet lysere at se på — men de områder der før var hvide (hænder, fødder, ansigt) er nu blevet lysegrå. Pelsens buskede natur er stort set væk. Antal knurhår: 4.

Fart og tempo i tegnefilm
Hvor Joseph Barbera havde ideerne og forstod at storyboarde dem med lynets hast, så var det William Hanna der havde styr på timingen. Hanna var ham der beregnede hvor mange frames en bevægelse — et reaktionsskud f.eks. — skulle tage og dermed instruerede animatorerne i hvor mange tegninger der skulle til og hvad de skulle forestille.
       Denne video forklarer hvad exposure sheets (eller X-sheets eller dope sheets) er og hvordan de blev brugt i tegnefilm før computerens indtog:



En af de måder man kunne få ekstra fart of tempo ind i Tom & Jerry-filmene på var ved at bruge såkaldte "speedlines" eller fartstriber, som blev lagt på, når fyldfarvelægningen og linjeomridsene var overstået. Fartstriberne snyder det menneskelige øje til at tro at vi ser noget der bevæger sig ekstremt hurtigt, mens man ved at pause filmen kan se hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Her første scene fra "Quiet Please!":


Derudover er Tom & Jerry fyldt med squash-and-stretch animation samt anticipation—action—reaction, hvor de indre tanker og tankeskift kommer til udtryk visuelt i animationen af kropssprog. I Tom & Jerry regi ofte med mærkbar action og komik som resultat.  Det er også her den gakkede animator Tex Averys indflydelse kommer særligt til udtryk. Overdreven animation = bevægelse = action!

Anticipation

 Action

Reaction 

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN
I episode 33 går turen igen til Japan — og derfra videre til det ydre rum. Welcome to the Space Show er en sci-fi anime fra 2010 og instrueret af Koji Masunari, og handler om en håndfuld unger som inviteres med på rumrejse af en talende hund. Tegnefilmen er blevet hyldet som noget af det bedste anime på disse breddegrader siden Redline som jeg kiggede og ikke var så imponeret af tilbage i januar. Jeg er spændt, men har også skelet til blu-ray-coveret, der viser at anime'en varer 136 minutter!!
       Har du allerede set Welcome to the Space Show så skriv endelig en hilsen og fortæl hvad du synes om den — hvad der var godt, hvad der var skidt.
       Episode 33 af TEGNEFILMPODCASTEN er online og klar til download søndag d. 23. september.
       På genhør!

     

2 kommentarer:

  1. Hey Martin, tak for at tage Tom & Jerry op i podcasten. Dæleme et nostalgisk blast from the past. Det fungerer rigtig fedt med de to amerikanske nørder på linjen (og hvor taler hr. Houlind dog et nydeligt britisk!).

    Også tak for de visuelle hjælpemidler. Jeg havde fuldstændig fortrængt, hvor grimme de Gene Deitch-film er - for slet ikke at tale om Filmations usle Tom & Jerry-travestier, som jeg så alt for mange af på tysk tv i 1980'erne:
    http://www.youtube.com/watch?v=AQmABWkDkBo

    NME bragte i øvrigt engang et andenhåndscitat fra et langt interview, hvor enten Hanna eller Barbara til sidst blev spurgt, om han var stolt over de billige tegnefilmserier, som deres selskab spyttede ud på samlebånd til tv-sendefladen lørdag morgen.
    "He sat still and then said, "Some days I just want to hide under the bed, I'm so ashamed."

    SvarSlet
  2. Tak for et roserne, Brian! Supercool at du kunne li' det. Ja, Hanna-Barberas tv-tegnefilm blev der jo ikke plads til. Dem har jeg til gode — eller hvad man nu siger, hehe...

    Dbh. Martin

    SvarSlet