Ep. 34: Askepot

Så er det blevet tid til endnu en Disney-klassiker i ny flot Diamond Edition på blu-ray. Denne gang handler TEGNEFILMPODCASTEN om Askepot (Cinderella, 1950) der blev Disneys store redning efter 2. verdenskrig. Nu er den ude på blu-ray med smuk billedside og godt engelsklydspor, mens det danske er mere problematisk. Det er ikke en perfekt blu-ray, men filmen er fantastisk!

       TEGNEFILMPODCASTENs ep. 34 byder også på interview med instruktøren og skuespilleren Sonny Lahey hos SDI Media, der blandt meget andet dubber tegnefilm og børne-sitcoms for f.eks. Disney Channel, Nickelodeon og Cartoon Network. Han fortæller om den danske versionering af Askepot fra 1950 og sammenligner med hvordan man gør nu om dage.

Derfor ser ep. 34 af TEGNEFILMPODCASTEN sådan her ud:

• 00:00 Intro
• 06:37 Hurtiganmeldelser: Resident Evil: Damnation + Fullmetal Alchemist: The Sacred Star of Milos.
• 14:05 Interview med Sonny Lahey del 1: Anmeldelse af Askepot (genre, plot, karakterer, temaer)
• 26:12 Interview med Sonny Lahey del 2: Den danske versionering af Askepot + dubbing i 1950 vs. dubbing i 2012.
• 40:41 Karakterdesign + animation af Askepot, den onde stedmor og den gode fe
• 48:27 Antropomorfe dyr: Tim & Bum og katten Lucifer
• 55:44 Ekstramateriale på Diamond Edition blu-rayen
• 1:04:41 Outro + næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

Hurtiganmeldelser
Denne gang står den på to drengerøvsfilm:

• Resident Evil: Damnation (2012) udsendt af Sony d. 25. september.
• Fullmetal Alchemist: The Sacred Star of Milos (2011) udsendt af Manga Entertainment UK d. 3. september.

                  

Resident Evil: Damnation
"CGI-animationen ligner én lang cut-scene fra et computerspil med tre-fire år på bagen."

Fullmetal Alchemist: The Sacred Star of Milos

"Fyldt med spektakulære og superfede actionscener der bare tonser derudaf! 

Du vil helt sikkert hungre efter mere."

DEN STORE ASKEPOT-QUIZ

TEGNEFILMPODCASTEN og Disney sætter 3 x Askepot Diamond Edition blu-ray/dvd combo på højkant. Du skal bare svare på quizspørgsmålet:

HVEM INSTRUEREDE DEN DANSKE VERSIONERING AF ASKEPOT FRA 1950?

 

Indsend dit svar + navn og adresse på email til

TEGNEFILMPODCAST@GMAIL.COM 

senest mandag d. 15. oktober kl. 15. Så er du med i konkurrencen.

Interview med Sonny Lahey, SDI Media
(NB: Lydkvaliteten på Sonnys og min mikrofon svinger ret voldsomt, særligt henimod slutningen hvor min mikrofon går nærmest helt død!)

I interviewet sammenligner Sonny palæet i Billy Wilder's Sunset Boulevard (1950) med stedmorens palæ i Askepot. Også de to aldrende kvinder (Norma Desmond i Sunset Boulevard og stedmoren i Askepot) har klare film noir'ske lighedstræk:

Stedmoren sammenlignes med Bette Davis (venstre) og Askepot med Grace Kelly (højre). Begge fotos af de to divaer er fra 1950.

Sammenlign iøvrigt stedmorens underspillede og psykologiske ondskab (efter 2. verdenskrig) med ondskaben i Snehvide (før 2. verdenskrig). Det er tydeligt at krigen har sat sig spor, og at ondskaben nu ikke kommer i form af hekse og forgiftede æbler, men ligger latent i mennesket selv...

Den danske versionering af Askepot byder på følgende stjerneskuespillere fra 1950 (fra venstre): Lise Ringheim som Askepot, Karin Nellemose som stedmoren, Kirsten Rolfes som den gode fe, og Ove Sprogøe og Dirch Passer som Tim og Bum:

Askepot: Karakterdesign + animation
Animationen af Askepot som karakter blev stramt styret af liveaction-referenceoptagelser, hvor man styrede alt fra framing og længde på hver kameraindstilling.

Karakterdesignet er desuden mere simpelt, mere fladt, end i de tidlige Disney-featurefilm. Her er ingen highlights, ingen skygger, ingen nuancer i fyldfarven, der er massiv. 

       Baggrundene matcher til gengæld fint denne simple stil, så karakterdesignet ikke står frem og bliver markant minimalistisk. Der er detaljer i baggrunden, men i forhold til tidligere er de tonet meget ned, ligesom farvevalget matcher Askepots fyldfarver, så hun falder fint i med omgivelserne.

Engang i mellem går filmen bort fra den neutrale halvtotale beskæring, og intensiteten øges mærkbart ved blot at frame lidt tættere og en anelse skævt samt klippe scenen hurtigere. (Som så meget andet i Askepot indeholder nedenstående scene klare hitchcock'ske træk — endda før Alfred Hitchcock selv fandt på dem. Hvem sagde Psycho?)

Stedmorens skygger
Stedmoren bliver igennem filmen associeret med mørke og skygger. Hvis nogen skulle være i tvivl om hvor ond hun rent faktisk er, har hun opkaldt sin kat efter Satan.
       Læg iøvrigt mærke til hvordan hendes øjne skifter farve når ondskaben forstærkes...

Fegudmorens magi

Når den gode fe gør sin entre skifter tegnefilmen også stilleje og bliver mere magisk og eksperimenterende: Kjolen og skoene glitrer og funkler om kap, der tilsættes selvfølgelig  metamorfoseanimation, men der dukker også reel effektanimation af springvand, vandspejlinger, highlights osv.

       Bemærk hvordan Disney forener magien med en kristen symbolik i den afsluttende glorie under Askepots forvandling.

Antropomorfe dyr: Lucifer
Kampene mellem musene og Lucifer trækker store veksler på Tom & Jerry-gags, men Disney formår at integrere dem i hovedhistorien, så man aldrig mister fokus på Askepots problemer. Og det er en genistreg!

Lucifer selv er fremragende animeret af Ward Kimball, der havde en mere løssluppen og vild stil end de andre otte hovedanimatorer — det var de ni som Walt kaldte for sine "nine old men". 

       Her framegrabs fra scenen, hvor Lucifer har fanget Bum under en kop. Det er pure cinema a la Hitchcock, det er suspense, og animationen formår både at tilføre mere uhygge og mere morskab.

Næste episode af TEGNEFILMPODCASTEN

I episode 35 af TEGNEFILMPODCASTEN står den kun på anmeldelser af animationsfilm der er kommet ud på blu-ray hen over sensommeren. Glæd dig til bl.a. Aardmans Piraterne! og DreamWorks' Den bestøvlede kat samt Dr. Seuss' The Lorax. Og mere endnu. 

       Find ud af hvad der er godt og hvad der er skidt i episode 35 af  TEGNEFILMPODCASTEN, der er online og klar til download søndag d. 21. oktober. 

       På genhør!